316 / 650
310
Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.
en Årsknægt på Slottet, Hans Fredriksen, som havde
avlet Barn med et berygtet Kvindfolk, Maren Hansdatter,
der havde et alt andet end smagfuldt Tilnavn, men nogen
Bøde var ikke erlagt af ham , fordi han » h o ld e r sig
u n d e r S lo tte ts Ret«. Det samme gjorde i samme År
og i lignende Anledning Rasmus Jensen, Ladefoged på
den ny kgl. Majestæts Ladegård her for Byen.
I Fredrik III.s forste Regeringsår træder Retten ofte
i Virksomhed i Henhold til udtrykkeligt Påbud i et kgl.
Missive, men da den ikke havde faste ordinære Dommere,
udgik Befalingen enten til Hofofficererne af Adel eller,
hvad der var det sædvanligste, til Hofmarskallen, som
efter Gårdsret 1562 § 34, i hvert Fald i visse Sager, skulde
være den egentlige Dommer. De forstnævnte fik 1652
13. Maj Missive om at udtage så mange af de ældste
Kancelli- og Hofjunkere, at de blev tolv, og derpå h o ld e
Hof- og G å rd s r e t over det Slagsmål mellem Kasper
Markdanner og Klavs Buchwald og det deraf erstandene
Drab på h in , afhøre Vidnesbyrdene ved deres Ed og
siden deri kende og domme; Dommen skulde de give
beskrevet under deres Hænder og Segl1)- Sagen blev
imidlertid afvist af den nedsatte Gårdsret og henvist for
Kongen og Rigens Råd som rette Værneting. Henrik
Markdanner som Eftermålsmand for den dræbte Kasper
Markdanner indstævnede den derefter til Kongens Retter-
ting, som ved Dom 1652 18. Septbr. frifandt Klavs Buch
wald og henviste Sagen for så vidt angik den deri im
plicerede Tjæner hos denne ved Navn Sigismund til
dennes Værneting2). Under Sagen var også Hofretten
indstævnet for sin Afvisningsdom, men mærkelig nok
indstævnedes ikke, som man efter det foregående skulde
tro, 12 Medlemmer, men kun Hofmarskalk Adam Hein
1)
Dske. Kane. Sæll. Tegn. 32, 326.
2) DR Dombog 1651—53, Bl. 38f.