HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

II. Gårds- eller Hofretten på Københavns Slot.

315

a f Aarsag, at ingen bestandig soren Skrifver, der noget vist til

Løn haft hafver, er forordn et, som rigtig giennemdraget oeh

forseiglet Bog holde oeh hafve kunde, m ens enhver och m est

den, som hest dygtig er, søger Udflugt, naar Retten skal holdes,

at ville ei frem komm e och til forgefves uden nogen Recompens

protocolire eller Sagens Sententz forfatte, hvilket gerader H of

retten allerm est til Foract, daa E. K. M. atter underdanigst an

modende, hand i lige Maader denne disordre v ille allernaadigst

forekomm e och en dygtig Person med noget vist til Løn af

Partene och ellers lade an o rd n e1), hvilken rigtig Bog i F rem 

tiden til E fterretning, naar begieris, kand hafve i Forvaring

og god Behold til Rede. Sligt geroder E. K. M. til loflig B e

rømm else och Gaardsretten til des støre Anseelse och Re

pu ta tion 2), saa der lige saa skickelig som ved H errets- och

Landsting udi alle Sager kand tilgaa och forholdes.«

Denne Gang havde Hofmarskallen Held med sig,

og et kgl. Missive 1656 16. Oktober3) om G å r d s r e t te n s

A d m i n i s t r a t i o n gav nu Domstolen en fastere Organisa

tion og afhjalp de påklagede Mangler. Fast Sæde i den

fik Fodermarskallen, som skulde føre Forsædet; som Bi

siddere ansattes Proviantskriveren for Københavns Slot,

Skriveren og Underskriveren på Bryggerset, der åbenbart

skulde repræsentere det retskyndige Element, og nogle

af Hofmarskallen udnævnte Hofbetjænte. Denne skulde

avtorisere og forsegle en Retsprotokol til Brug for Retten,

og som Retsskriver skulde fungere Underskriveren ved

Provianthuset eller Underkøkkenskriveren, der fik Ret

til at oppebære visse Sportler for Udskrifter af Domme

og Vidneforklaringer, hvorimod der ikke blev Tale om

den af Hofmarskallen foreslåede faste Lon. Det viste

å I Ansøgningen fra 1655 henstilledes som Alternativ, at »en af

E. K. M. Betiente sligt at forrette serdelis at motte nafngifves och an-

befalles«.

2) I 1655 siges: »paa ded Hofretten herefter skickeligen kunde

blifve holden och serdelis blifve fra dend Disreputation saa vel som

Unordning, hvormed dend en Tid lang til des hafver vered med be-

smitted, befried«.

3) Sæll. Teg. 33, 617.