326 / 650
320
Bidrag' til Københavns Rets- og Kulturhistorie.
III.
K ø b e n h a v n s P o l i t i e m b e d s m æ n d .
Københavns Politi bestod i de heromhandlede Ar
af B y fo g d e n , U n d e r fo g d e n , S t a d s t jæ n e r n e , V ag t
m e s te r e n og P o r tv a g t e n samt et særligt Fattigvæsens
Politi, bestående af S to d d e r f o g d e r . R u m o rm e s te r e n s
Stilling er ikke ganske klar.
B y fo g d e n lonnedes af Kongen alene med en fast
Pengeion af 80 Rdlr. og 10 Rdlr. til en Klædning1).
Desuden fik lian Sportler, nemlig den tiende Pending af
visse af de af ham oppebårne uvisse Indtægter, nemlig
Sagefaldet, arveløst Gods, forbrudt Gods m. m., det vil
sige af alle i Byfogedregnskabet opførte uvisse Indtægter
undtagen det Sagefald, som Underfogden opsøgte, og
hvoraf denne alene fik Sportler, Høstmånedstold, Førlovs-
penge, Stadepenge og Hestetold. Hans Anpart, der kaldtes
Fogedpenge, beregnedes inden Indtægten deltes mellem
Kongen og Byen2). Han beregnede sig dernæst i Regn
skabet 13V2 Rdlr. til en S k r iv e r d r e n g og et Beløb til
S k r i v e m a t e r i a l i e r (Papir, Pergament3) og Blækpulver
til Regnskaber, Register m. m.). Dette sidste udgjorde
årlig 1625—26 4): 8 R d lr.; 1626—27: 14 Rdlr.; 1627—28:
16 Rdlr.; 1628—29: intet Beløb beregnet; 1629—30:
13 Rdlr.; 1630—31: intet Beløb beregnet; 1631—32 og
1639—48: 10 Rdlr. årlig. Når man betænker de Summer,
som en moderne Bys Politimester må anvende til slige
Fornødenheder, og Papirpriserne på Kristian IV.s Tid,
*) Denne Lon blev forste Gang bevilget 1597, se O. Nielsen:
Københavns Historie 3, 252.
2) Antegnelser til Regnskabet 1624—25.
8) Dette anvendtes til Indbinding af Regnskaberne. 1631—32
betaltes for en Stævnebog, som blev brugt »til alm indelige Tingdage«,
at indbinde i Pergament 2 Ort og ligeså meget for en anden Stævne
bogs Indbinding, som blev brugt »Til tinget udi tolderiet, beregnet
fra 14. August och til Dionisi dag».
4) 1624—25 er intet Beløb beregnet.