324 / 650
318
Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.
parere i Hofretten, når de derom advares, og om at lade
nogle flere opsætte. Rigens Marskal gav s. A. den 8.
Februar denne Skrivelse en energisk Påtegning, hvori det
hed: Da de nævnte af hans kongelige Majestæt selv til
Hofretten udmældte Assessores ikke al Tid komparere i
Hofretten, saa som det sig burde, og da Retten nu efter
kongelig, special Refaling skal holdes i hin Sag, så ad
vares på kongelig Majestæts og mit Embeds Vegne alle
ovennævnte specificerede, at de ellers al Tid og særdeles
i denne Sag indstille sig på Slottet, når Retten holdes
og de derom advares, under Straf som ved bor. Denne
Skrivelse har Påtegning
0111
Læsning i Hofretten s. A.
10. Februar, og i den nævnte Sag mødte Assessorerne
også fuldtallige, men så slojede de af igen; Skrivelsen
måtte på ny læses s. A. den 4. Maj og 28. September,
og næste Ar gav dog gentagne Gange kun to Assessorer
Møde i enkelte Sager.
Det af Kristian V. indførte noje udspeciferede Rang
system medførte, at de hojere Hofembedsmænd ikke
kunde ønske at møde for en Domstol, som for en
væsentlig Dels Vedkommende blev besat med deres Under
ordnede. I 1681 blev derfor indført en Deling af den
hidtilværende Gårds- eller Hofrets Kompetence, i det der
oprettedes to ny Domstole, en H o f r e t, der blev Værne
ting for alle Kongens Betjænte, som nævnes i Rangen
og bo i København, og en R o r g r e t, til hvilken skulde
svare alle Kongens Retjænte, som bo i København og
ikke nævnes i Rangen. Disse to Retter fik h v e r sin
I n s t r u k s , og bægge Instrukserne bære samme Datum,
nemlig 1681- 19. Novbr. De nævnes bægge i Danske
Lovs Bestemmelser om Værneting, Hofretten i 1 .2 .6 og
Borgretten i 1. 2. 7. Hofretten og Borgretten vedblev at
bestå, indtil Frdg. 1771 15. Jun i i København oprettede
en almindelig Jurisdiktion under Navn af Københavns
Hof- og Stadsret. Denne overtog såvel disse Retters