319 / 650
II. Gårds- eller Hofretten på Københavns Slot.
313
1660 M issiver om at forordne, at H o f r e t t e n h o l d e s
mellem Selius Marselius og Jokum Irg en s1); m ellem Salom on
Yendel og Renteskriver T om es E ggebret2) og m ellem Johan
Lehn og H ofm ønsterskriver Hans B o y esen 3).
Af de anførte Uddrag vil det altså ses, at der hverken
af personlige eller reelle Hensyn kan gores Forskel mellem
en Hofret og en Gårdsret, men at disse skiftende Be
nævnelser betegne en og samme Domstol, som dog, da
Dommerne udmældes for hvert enkelt Tilfælde, synes at
blive besat med Adelsmænd, når Indklagede var af Adel,
men med Borgerlige, når Indklagede ikke var af Adel.
I øvrigt vise Uddragene, at Gårdsrettens Kompetence
strakte sig såvel over Forbrydelser og Forseelser som
over helt civile Sager, og at den ikke alene behandlede
Sager mellem Hoffunktionærer indbyrdes, men også
Sager, som Udenforstående vilde anlægge mod dem.
Retten var blevet et virkeligt Værneting for Hoffunktionær
erne således, at Kongen, som et Missive fra 1659 viser,
gik ind på for Gårdsretten at lade genoptage en allerede
af Byfogden i København pådomt Sag om Husleje. Dette
stadfæstedes udtrykkelig ved Privilegierne for de konge
lige Betjænte i København af 1661 23. Novbr. § 2, hvori
det tilsiges dem, at de, deres Folk og Tjænere herefter
ikke skulle være undergivet Københavns Magistrats Ju ris
diktion, ej heller svare for Byfogden til Rådstuen eller
Bytinget enten i civile eller kriminelle Sager, men alene
være Kongens egen Jurisdiktion undergivet. I det så
kaldte »Forste Projekt« til Danske Lov 1. 2. 7, hvis Kilde
er disse Privilegier, gengives dette sidste ved, at Kongens
Betjænte i alle Sager ere under Kongens Hofret alene4),
og dette er naturligvis også Privilegiernes Mening.
9 a. St. 35, 788.
2) a. St. 35, 833.
3) a. St. 35, 896.
4) Secher og Støchel: Forarbejder til Danske Lov 1, 380.