315 / 650
II. Gårds- eller Hofretten på Københavns Slot.
309
30 Dir. 2 Mrk. 13 Sk. Desuden var der Udgift til Vogn
leje, Målerpenge, Kalkslagning og Leje af en Beggryde.
I alt beløb Udgiften sig til 82 slette Daler 2 Mrk. 7 Sk.,
hvoraf Kongen betalte Halvdelen.
II.
G å r d s - e l l e r H o f r e t t e n p å K ø b e n h a v n s S l o t .
Der foreligger hidtil kun meget få Oplysninger om,
hvorledes den Domstol virkede, som på Kongens og
Adelens Gårde anvendte den under Navn af »Gårdsret«
bekendte Lovgivning1). I Fredrik II.s Gårdsret 1562 §37
omtales, at den, som bander og sværger, skal straffes
»efter Borgestueretten«, ligesom det i §§ 34 og 38 an
tydes, at det er Marskallen, som i Kongens Gård er den
egentlige Dommer, men selve Domstolen ha r sikkert
ligesom de Retsregler, der anvendtes af den, været kaldt
»Gårdsret«, i det Ordet: Ret, jo i dansk er flertydigt og
bl. a. både bruges i Betydning af tribunal og af lex. I
Fredrik III.s Tid ha r Domstolen på Københavns Slot
skiftende Navne, i det den snart kaldes »Gårdsret«,
snart »Hofret«, snart atter kombineret »Hof- og Gårds
ret«, således som det følgende viser.
Fra Kristian IV.s Tid haves kun få Livstegn fra
denne Domstol, men den forekommer dog i Københavns
Byfogeds Regnskaber. I disse opføres årlig en Liste
over dem, som skulde betale Bøder for begåt Lejermål
såvel Mænd som Kvinder. I 1625—26 opføres i Listen
J) Se H. Matzen: Den danske Retshistorie O. R. II, S. 14—15.
Gårds- eller Hofretten omtales slet ikke i O. Nielsens Værk om Køben
havns H istorie, og i sit Diplomatarium har han ikke optaget nogen
Kilde, hvori denne Domstol omtales. Som Følge heraf nævnes den
heller ikke i Carl Bruuns Bog om København, hvori forst den yngre
af Kristian V. omorganiserede Hofret omtales, jfr. nedenfor.