w
II. Gårds- eller Hofretten på Københavns Slot.
319
som Byfogdens og andre tidligere Specialretters Ju ris
diktion i borgerlige Sager og alle Straffesager, som an
gik borgerlige Forseelser.
Skönt der ikke kan være mindste Tvivl
0111
Rigtig
heden af det anførte, og skönt det rigtige al Tid er an
ført i alle juridiske Lærebøger, vedblive vore Historikere
at tale om »Hof- og Borgretten«, ret som om der her
kun var Tale om en Domstol ad modum »Hof- og
Stadsretten«, »Kriminal- og Politiretten«, se Udtalelse af
Bricka i Meddelelser
0111
Rigsarkivet 1895—97 S. 31 og
forskellige Henvisninger i Personalhistorisk Tidsskr. til
»Hof- og Borgrets Skifterne«, hvorved snart menes Skifte
dokumenterne i Hofrettens Arkiv, snart dem i Borgrettens.
Der forelå ganske vist i sin Tid en i Hof- og Stadsrettens
Arkivkontor påbegyndt fælles Fortegnelse over de to
Retters Skiftedokumenter, men disse bleve i Landsarkivet,
hvortil de bleve afgivne, selvfølgelig straks opstillede
hver for sig og ny Fortegnelse optoges særskilt over
hver Rets Arkiv. Carl Bruun, som i sin Bog
0111
Køben
havn snart taler om Hofretten1) som en Domstol for sig
og snart igen om »Hof- og Borgretten«2), samler sin
Opfattelse i følgende Sætning3): »En ny Domstol, Hof- og
Borgretten, der stiftedes den 23. Janu a r 1682 for alle
karakteriserede Personer og Hofbetjænte, fortjæner at
nævnes her, fordi den i 1771 blev til Hof- og Stads
retten.« Bortset Ira det sidste Årstal er, som det ovenstå
ende viser, næsten ikke et Ord rigtigt i denne Udtalelse,
men efter den nu givne Fremstilling tör det vel håbes, at
»Hof- og Borgretten« ikke mere vil figurere i historiske
Fremstillinger.
9 III 217 og 278.
2) III 217.
3) II 356.