332 / 650
326
Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.
gængse dem af den folkelige Humor tillagte Navn
» S to d d e rk o n g e r « 1). Noget videre Spor af disses Virk
somhed har dog ikke afsat sig i Byfogedregnskaberne
fór 1650. I dette År udkom et kongeligt Missive af
7. Oktbr. til Borgemester og Båd2), som gav specieliere
Bestemmelser om Tiggervæsenets Ordning i København.
Det indskærpedes, at ingen måtte betle i København
uden at være forsynet med det i Beces 1587 27. Decbr.
§12 foreskrevne Tegn, og at de, som ikke vare for
synede med Byens Tegn, skulde pågribes af Stodder
kongerne, fremstilles for de Fattiges Forstandere og over
børes af denne. Hvis de da befandtes at børe til Menig
heden og være rette Almissehoveder, skulde der leveres
dem et Tegn; i andet Fald skulde de straffes og forvises
Byen. I Henhold til denne Bestemmelse udfoldede nu
Stodderkongerne en stórre Virksomhed med Anholdelse
af fremmede Betlere, hvilke de anbragte i Stadskælderen
eller Slutteriet indtil Sagens Afgorelse.
Foruden det mere politimæssige Tilsyn med de
Fattige havde Stodderfogderne også Forpligtelsen til at
bære de Fattiges Lig til Jo rden , i hvert Fald når den
Døde ingen nærmere stående havde, som vilde udføre
denne sidste Pligt. Dette kommer lejlighedsvis frem i
Regnskaberne ved Omtale af de besovede Kvindfolk,
som bleve straffede med Fængsel på Kroppen, fordi de
ikke kunde betale Lejermålsbøderne. Blandt disse er i
Regnskaberne også medtagne de Piger, som døde i Barsel
sseng. I Regnskabet for 1659—60 omtales to sådanne
Tilfælde. Maren Lavridsdatter døde, som det siges, i
stórste Elændighed og blev af Stodderfogden i de Fattiges
Jord udbåren. Dórele Hansdatter, som skal have aflagt
sit Foster udi Jakob Vejers øde Gadebod uden nogens
x) Dette Navn kendes også i Jylland, se Kinch a. St. S. 788.
2) Københavns Diplomatar. 4, 337.