336 / 650
SMAASTYKKER.
8.
E t B r e v f r a H . N . R o s e n k j æ r .
Nedenstaaende Brevveksling giver os i sine faa Linier
et helt lille Billede af Rosenkjærs Liv: af hans utrættelige
Omhu for at være paa Pletten, overalt hvor et Minde fra
Fortiden hlev draget frem, af hans egen Kamp mod van
skelige Kaar og af den afvisende Holdning, han saa ofte
mødte hos dem, af hvem han ventede Støtte. Brevene
er fra hans trangeste Tid; kort efter at de blev skrevne,
skaffede Kommunalbestyrelsen ham en Vikar i hans Skole
gerning, Offentligheden begyndte at anerkende ham, og
under blidere Vilkaar kunde han nu ofre sig for sit Livs
store Opgave — den korte Tid, han endnu havde tilbage
at leve.
N. N. til Borgerrepræsentationens Formand 4. Dcb. 1905.
Vedlagt tillader jeg mig at sende Dem en Jeremiade
fra en videnskabelig Enthusiast, som ikke vil forstaae, at
Livet har uendelig mere Bet end Døden, og at en stor By
i rivende Udvikling maa have Lov til hastigt og hensyns
løst at omdanne Fædrenes smuldrende Efterladenskaber,
omend noksaa mange historiske Minder derved gaae tabte
for Forskningen. Jeg kan og vil i al Fald ikke gjøre
andet for ham end at lade hans Klager gaae videre til
rette eller ialfald rettere Vedkommende.
H. N. Rosenkjær til N. N. 3. Dcb. 1905.
I T v e rm o e s g a a r d e n i Rosengaarden 12 viste det
sig ved Nedrivningen, at der i den vestlige Del af Huset
fra Porten til Nabohuset, nu Købmandsskolen, h a r været