340 / 650
334
Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.
Der må her være Tale om Krigsfanger fra den lige
sluttede Kejserkrig1).
Det af O. Nielsen2) omtalte »Prison« på Gråbrødre-
torv, som benyttedes endnu 1589, kan således i de her
omhandlede År ikke mere have været i Brug. Forst i
Regnskabet 1642—48 omtales » F a n g e rn e i K æ ld e re n
og S l u t t e r i e t , som p å G am m e lto r v købt blev«, og
herefter nævnes stadig K æ ld e r e n og S l u tt e r i e t. Detle
sidste må nogle År i Forvejen være blevet indrettet til
Lokale for Arrestanter. I Regnskabet 1688—89 anføres
nemlig:
»18. maii gifvit for en lang jernbolt med fire bøile paa til
at forvare fanger ud i, efterdi ingen trj'g och sterk fengtzel i
S l u t t e r i e t var, 2 dr.«
Herefter synes » S lu tte rie t« at være blevet indrettet
til et brugeligt Fængsel i det nævnte År. — »Slutteriet«,
der i Grundtaksten af 1668 omtales som beliggende i
Kattesundet3), var altså i hvert Fald ikke identisk med
den tidligere Varetægtsarrest. Slutteriet brugtes også til
Gældsfængsel, hvilket ses af Regnskabet 1640—41, i hvis
Fortegnelse over Lejermålsbøder omtales, at det ikke
havde været muligt at få Bøder af Harder von Øsede,
»som udi Slutteriet for Gæld er anliolden«. Men i øvrigt
benyttedes det i Flæng med Rådstuekælderen til Varetægts
eller Bødeafsoningsarrest. I Slutterregnskabet for 1647
—48 er omhyggelig for hver Fange angivet, om han
blev indsat i »Slutteriet« eller i »Fangekælderen«. I det
forste anbragtes således 18 Personer, i den sidste 10 og
kun om én mangler Angivelsen. Også i senere Regn*) Den afdøde Fange må desuden have været af en finere Slags.
Med en almindelig menig Soldat gjordes ikke mange Ophævelser, se
Regnskab 1628—29: »En soldat blef begrafvit udi de fattigis jord;
kulgrafveren for kulen at grafve 1 mrk.«
z) Københavns Historie 3, 271 og 377; Kbhvns. Diplomat. 1, 485.
3) Københ. Diplomat. 2, 819.