342 / 650
336
Bidrag til Københavns »Rets- og Kulturhistorie.
gaves 15. Jan. for Fængslerne under Rådhuset at rense kun
4 slette Daler, medens der til Lys, Skuffer og Koste be
taltes 2 Ort, men herefter er der heller ikke Antydning
af, at en sådan Hovedrengøring har fundet Sted for i
1648—49. Herom må anføres Regnskabets egne Ord:
1648—49. »Gifved natm estern, for hand alle fengtslerne
under raadhuset rengjorde, endog det fengtsel i Slutteried, hvor
fangerne ei for den m angfoldig u fled igh ed 1) ligge kunde; deraf
skal verre udført 11 les, 1 daler lesit.«
Herefter er det forståeligt, at man næste Ar måtie
anskaffe de ovennævnte 3 Læs Halm for at berede
Fangerne et nogenlunde blødt Underlag, og 1650—51
atter anskaffede 2 Læs Halm. Det følgende Ar kom
3 Læs og derefter årlig til 1657 2 Læs. Men så ses
indtil 1662 heller ikke at være anskaffet Halm.
Der er imidlertid den Mulighed, at den nødvendige
Halm er blevet leveret på Byens Bekostning alene. Til
Regnskabet 1654—55 gjordes nemlig følgende Antegnelse:
»Posten om Langhalm i Fængslerne vil forklares.« By
fogden Klavs Ravn svarede hertil:
»Halmen, som til fengslerne kiøbt er, at fangerne derudi
ligge kand, at deris kleder ikke gandske a f uhøm skhed for-
derfvis skulle. D erim od hafver stadens kiem bner lige saa
møget forskaffit, ti fengslerne ere mange och vitløftige baade
under raadhusit och i Slutteriet.«
Decisionen resolverede: »Denne Gang passeret efter
Forklaringen.«
Senere hen under Klavs Ravns Eftermand blev det
Fængselsslutterens Sag at sørge for Fængslernes Ren-
goring og gore Udlæg hertil mod at opføre Udgiften på
sit Regnskab. Det var fremdeles Natmanden, som måtte
besørge dette uærlige Arbejde, og han fik nu foruden
Pengeion et helt Traktemente for sin Ulejlighed, således
som følgende Regnskabsposter udvise:
') Jfr. nedertysk: Unvledicheit o: Urenlighed.