Previous Page  344 / 650 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 344 / 650 Next Page
Page Background

Selv om der var skident i Københavns Rådlius-

kæ lder1), har Fængslet her dog i andre Henseender været

behageligere end Fængslerne under andre gamle Råd­

huse plejede at være. De kunne ikke have ligget dybt

under Jorden således som Fangekældrene i mange af

Tysklands Rådhuse. Der fandtes nemlig Vinduer i Råd­

husfængselet2), selv om der ikke var lysere end at Nat-

mesteren, som rengjorde Fængslet, 1639 5. Jan. fik betalt

Godtgørelse for dertil anvendt L y s , Skuffer og Koste.

Indespærringen var til Trods for dobbelte Dore heller

ikke stærkere end, at Arrestanterne jævnlig brød u d :i),

eller i hvert Fald sønderbrød Låse og Rolte. Vi lade

Regnskaberne selv tale:

1630—31 anskalfedes 3 T askelåse til Stadsens Fængsel under

Rådhuset, de to å 2 Rdlr., den ene til 14 slette Mark; endvidere

betaltes 16 slette D alere for to ny Dore for et a f B yens Fængsler

og 28 Rdlr. for to D orbeslag til dem , ti de forrige D ore »vare

ganske forrådnede«.

1631—32 givet T omm es Hansen Stenhugger for »to felt­

stenne hand hu g , som b lef lagt under døren i tvende byens

fengsel, paa det di, som der udi blefve indset, icke under dørren

skulde udbryde«, 3 Dr.

1639 11. Februar gaves K leinsm eden for »trei store taske-

338

Bidrag til Københavns Rets- og Kulturhistorie.

i staden, til et fafven ved, som hand i f a n g e s t u e n hafver forbrugt,

eftersom borgemester och raad lier i staden hafver bevilget, pendinge

IV

2

dr. 16 sk.«

9 Eleonore Kirstine skildrer, som bekendt, ikke »det blå Tårn«

på Københavns Slot som renligere.

2) Regnsk. 1625—26 Bil. E: Fængselet var

»både på V in d u e r

og Mur« sønderbrudt, som Slutteren angav var skamferet af afsindige

Fanger.

3) 1630 25. September: »Di tvende baadsmend, som solte m. Baltzer

natmand en skiorte och sade begge udi sex dage indtil om søndag

naten, di begge brøde af dieris fengsel, derfor pending 2 courante

daler.« (S. R.) Den Morder, hvis Flugt 1645 gav Anledning til, at

Borgemester Rejnholdt Hansen, som havde tilladt, at Henrettelsen

udsattes, blev afskediget (Københavns Diplomatar. 5, 287), omtales

ikke i Slutterregnskabet.