452
Søkvæsthusets Historie.
kvæstedes Indtægter og Udgifter, medens Børnehuset
havde dem under Direktion, og endelig 1682 opnaaede
Regnskabet Kvittering; det gik fra 1. Novbr. 1668 til
Udgangen af 16741). Ved Admiralitetets Overtagelse af
Kvæsthuset fremstod nogle kvæstede for Kollegiet og
klagede deres Nød, at de ikke i rum Tid havde nydt
den dem tillagte Genant, men de blev henviste til Børne
husdirektørerne for hos dem at opnaa Fyldestgørelsen
af deres Krav2).
Fra Børnehuset flyttede de kvæstede altsaa ikke til
bage til Sejlhuset, der skulde bruges alene til Flaadens
Sejl3), men til »Guldhuset« i Rigensgade. Dette var
blevet opført for Alkymisten Borrhi omtr. 1668, men
var efter hans Bortrejse 1670 blevet staaende saa tem
melig ubenyttet. Admiralitetet indsatte Søetatens Zahl-
mester Lorenz Holmer, Tøjhusskriver Niels Andersen og
Inventarieskriver ved Holmen Hans Svendsen til at være
Forstandere ved Kvæsthuset, have Inspektion over Mid
lerne og gøre Regnskab over Indtægt og Udgift. End
videre »eksaminerede« Kollegiet alle de kvæstede; de,
som havde været i Kongens Søtjeneste, men var udyg
tige til at tjene, skulde have deres Genant tre Gange om
Aaret; de, der befandtes ej at have været Baadsmænd,
fik 4 Maaneders Betaling, men skulde saa ikke mere
nyde noget af Kvæsthuset; »de øvrige blev uden Be
taling afviste og ganske kasserede«4).
Men saa kom Krigen og med den de mange saarede.
Selv om Kvæsthuset fik sin Beholdning af Sengklæder
forøget ved frivillige Gaver »af kristelig Pligt og Med
ynk«, kunde det ikke rumme alle dem, der trængte til
*) Admiralitetets Kopibog 27. Jan. 1680 og 13. Maj 1682.
2) Admt. Forhandl. Prot. 3. og 18. Febr. 1675.
3) O. Nielsen, Kbhn. 5, 42. Sejlhuset ses bl. a. paa Billederne i
O. Nielsen, Kbhn. p. Holbergs Tid, 43 og 181.
4) Admt. Forh. Prot. 3. og 12. Maj 1674.