460 / 650
454
Søkvæsthusets Historie.
Periode i Sejlhusets Liv, som Jens Sten Sehested hen
tyder til i sit Digt »Københavns Fangers Klage«1).
Krigen fordrede ikke alene større Rum for kvæstede,
end Huset i Rigensgade kunde yde, men foraarsagede
ogsaa større Udgifter, end Kvæsthusets Kasse kunde fyl
destgøre. Pengeforholdene skaffede Admiralitetet Kvaler
med General-Kommissariatet, der var oprettet i Marts
1677. Sidstnævnte Kollegies Instruks byder i § 49:
»De syge og kvæstede af Søfolket indlægges i dertil for
ordnede Huse og med Spisning, Medikamenter og anden
Opvartning forsynes, som forsvarlig være kan« 2). I
Kraft af denne Restemmelse kunde Admiralitetet ganske
have overladt Styrelsen af Kvæsthuset til Kommissariatet,
men man ser, at Admiralitetet vedblivende er den sty
rende og maa værge sig mod Kommissariatets Over
greb. Saaledes skrev Admiralitetet i Maj 1677 til Kon
gen, at Fundatsen tilholdt det selv til kun at bruge
»Huset« og dets Penge til Kvæsthusets Nytte alene, men
nu havde Kommissariatets deputerede taget nogle af
disse Midler fra Kvæsthuset, idet Zahlmesteren ved Sø
etaten havde oppebaaret 1000 Dir. og brugt dem til Sø
etatens almindelige Rehov. Men under disse Forhold,
og da mange kvæstede snart kunde ventes, vilde Admi
ralitetet være fri for alt Ansvar og maatte bede sig ent-
lediget fra Direktionen af Kvæsthuset, eftersom Midlerne
var Kollegiet betagne, og de var dog Grundvolden, hvor-
paa den forsvarlige Direktion af Kvæsthuset beroede.
En Erklæring fra vedkommende Zahlmester (Jens Brandt,
en Broder til Oberzahlmesteren Peter Brandt) udviser
imidlertid, at han ganske vist havde modtaget 1000 Dir.
efter Kommissarius ved Holmen Albert (Schumacher)
Gyldensparres mundtlige Befaling, men da der ingen
J) O. Nielsen, Kbhn. 5, 543.
2) Grundtvig. Meddelelser fra Rentekammer-Arkivet 1871, 149.