Previous Page  459 / 650 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 459 / 650 Next Page
Page Background

Søkvæsthusets Historie.

453

dets Hjælp. Man maatte se sig om efter andre Steder

at anbringe dem paa. Admiralitetet foreslog da 1676,

at et Syge- og Kvæsthus skulde indrettes paa Hven, paa

Ladegaarden Uranieborg dér, for 500 Dir., men Kongen

resolverede, at dette var ej vel gørligt, og at et saadant

Hus bedre kunde oprettes paa Sjælland eller Møen.

Senere foreslaar Kollegiet atter Hven eller dog Born­

holm, medens Kongen giver Anvisning paa Bornholm,

paa Møen og paa Københavns Pesthus (det senere Bel-

vedere ved Kalvebodstrand)1). Det vides ikke, om noget

af dette kom i Stand; men i ethvert Fald blev nogle af

de saarede og syge indkvarterede hos Københavns Bor­

gere, andre tog Byens Magistrat og lignende Avtoriteter

sig af, medens en stor Del blev indlagt i det gamle

Sejlhus. 1. Febr. 1679 resolverede nemlig Adm iralitetet:

»For at forekomme den Fare, som Holmen (samt Reber­

banen og Drøgden der) er undergiven ved det, at Lys

brænder sildig paa Kvæsthuset, hvorudover en Ulykke

formedelst uagtsomme Mennesker snart kunde foraar-

sages, — skal Kvæsthuset paa Bremerholm indtil videre

tilsluttes, og de faa Personer, som derpaa nu under­

holdes og mestendels er lægte, henvises til Balberen

udi hans Hus sig at lade forbinde og ellers søge deres

Kost og Maanedspenge blandt andre Kongens Søfolk,

naar deres Penge falder«. Henad Sommeren maa Hol­

mens Kvæsthus dog atter have aabnet sig for saarede,

thi 18. Avgust beslutter Admiralitetet, at saarede Baads-

folk og Skibssoldater, for den omtalte Fares Skyld, ikke

mere skal indlægges, men indkvarteres hos Borgerne for

en Godtgørelse af 7 Skilling i det højeste for hver Per­

sons Logement og Underhold2). Sejlhuset havde saa

for sidste Gang været Sygehus. Det maa være denne

*) Krigskancelliets kgl. Ekspeditioner vedrørende Søetaten 16.

Juli og 29. Sept. 1676.

2) Admt. Forh. Prot. 1. Febr., 18. Avg. 1679.