457 / 650
Søkvæsthusets Historie.
451
den Ret, som Huset var underlagt« o: Børnehusets Di
rek tion1). Ogsaa de nærmest følgende Aar omtales »de
kvæstede i Børnehuset«, medens Sejlhuset kaldes »det
gamle o: forhenværende Kvæsthus«. Saaledes kan an
føres, at Danske Kancellis Sjællandske Tegneiser for 9.
Avg. og 4. Oktbr. 1670 indeholder kgl. Befalinger om,
at Direktørerne for Børnehuset skal optage 3 Personer
i »Kvæsthuset paa Kristianshavn«, deriblandt en Mand,
der havde mistet et Ben ved Nakskovs Belejring; 1673
siges det ogsaa udtrykkeligt, at Børnehuset er overfyldt
ved Optagelsen af de mange Kvæsthuslemmer, og dets
Bestyrelse bad sig s. A. fritaget for at underholde de
kvæstede, da det var Børnehuset til stor Skade og Ruin,
og da Fritagelsen tilstodes n. A., angik den netop Baads-
folkets Lo g em e n t og Underholdning i Børnehuset2}.
De kvæstede flyttede nu til »Guldhuset«, men en anden
Ting er det, at Sejlhuset, som vi skal faa at se, i Krigs-
aarene atter maatte huse de saarede.
En ny Fundats udstedtes nu 29. Decbr. 1674; den
lagde Stiftelsen med dens Kapitaler fra Nyaarsdag 1675
under Admiralitetets Overtilsyn3). Overleveringen havde
sine Vanskeligheder. Admiralitetet tilsagde — i Følge
dets Forhandlingsprotokol — Børnehusdirektørerne til
at møde 3. Febr. for at aflevere Kapitaler osv., men de
mødte ik k e ; kun fremkom en Økonom paa deres Vegne
med et Regnskab, men det var ikke en Gang under
skrevet af dem selv og derfor »udygtigt«. Som Tider
for nye Sammenkomster bestemtes 18. Febr. og 3. Marts,
men det var lige saa forgæves, da Direktørerne endnu
ikke havde Tid. Endelig lykkedes det 5. Marts. Men
først 1680 forelaa Niels Eskildsens Regnskab over de
1)
O. Nielsen, Kbhns. Diplomatarium 5, 741.
2) Kbhn. Dipi. 6, 607. 608. 650.
8) Garde, Efterretninger om Sømagten 1, 276.