470 / 650
464
Søkvæsthusets Historie.
tvende Søkaptejner. Kvæsthuset var da allerede i Færd
med at blive en Filial af Nyboder. Men det skulde
blive helt anderledes. Den nye Inventering ha r ikke
efterladt sig skriftligt Spor; Forudsætningen for den
bristede, og der blev taget en ganske anden Bestemmelse
med Kvæsthuset; 6. Marts afstaas det til Kongen for
5000 Dir., og 23. Jun i befales det ryddeliggjort til Mik
kelsdag1). Kristian Werner fra Lybæk og Interessenter
havde nemlig 5. Maj faaet Privilegium paa at indrette
en U ldmanufaktur i »vores forrige Kvæstbus paa St.
Anne Kirkegaard ved de nye Boder« ; Kongen selv for
bedrede Anlæget med fornødne Huse og Værelser og et
fuldkomment Farveri, en »Kalandermølle« osv. og skæn
kede det hele til Interessentskabet, hvori Werner »alle
rede en god Del for sin particulier havde indskudt« ; og
hvori Kongen nu ogsaa opfordrede andre til at indskyde
Penge2).
Uldmanufakturen, der senere overtoges af
Staten, sysselsatte mod Slutningen af 18. Aarhundrede
henved 1200 Arbejdere. En Silkemanufaktur, som Kri
stian V ogsaa oprettede i Guldhuset, mislykkedes der
imod. I 19. Aarhundredes Begyndelse fik Garnisons
hospitalet sit Hjemsted her.
III.
»Saasom i vores kgl. Residensstad København er
anordnet et Kvæsthus til deres Underhold og Læge, som
udi Krigstjeneste til Lands og Vands vorder »quætset«
og tager Skade paa deres Lemmer og Sundhed, da bør
vore kgl. Arvesuccessorer at lade sig samme Kvæsthuses
x) Admt. Kopibog 1683, 17. Jan. Admt. Registérbog over kgl.
Missiver 1683, 23. Juni. Kbhn. Dipi. 7, 43.
2) O. Nielsen, Kbhn. 5, 163. Trykt Forordning 1685, 16. Maj.