472 / 650
466
Søkvæsthusets Historie.
Gaard ved Købet af en Plads bag Gaarden langs Strand
stræde ud til Strømmen. Tiden, da Admiralen solgte
til Kvæsthuset, kan ikke angives, men som en Biom
stændighed ved Salget kan fortælles, at Admiralen ved
denne Lejlighed skænkede de kvæstede sin Part i det
vestindiske Kompagni, stor 816 Sletdlr.; men senere bad
man ham om at transportere Andelen paa Kvæsthusets
Navn, for at den ikke skulde »gaa caduc«. Det er heller
ikke lykkedes at finde en Angivelse af Købesummens
Størrelse, men det kan oplyses, hvad Størstedelen af
Grunden vurderedes til i 1687. En større Bygning og
alle Lejevaaningerne samt Haven Vest for den ny Gade
(vist Toldbodgade) værdsattes til 2800 å 3500 Dir.;
Haven og Vaaningerne alene til 5—600, da de sidst
nævnte dog intet duede ; Hovedgaarden med hosliggende
Byggeplads til 2900 å 3000, efterdi der hørte Brygger
rettigheder til den1).
Der skulde altsaa opføres en ny Bygning, men den
var foreløbig kun til i Model. I Guldhuset kunde de
kvæstede ikke længer væ re ; det var derfor godt, at man
»ved Havnen« forefandt en Bygning, hvor Kvæsthuset
kunde indstalleres. Det er det »Husværelse«, som Ad
miralitetet ovenfor kalder »det itzige Kvæsthus«. Det
er tvivlsomt, om det var J. Bodstens Hovedgaard, snarere
er det den anden større Bygning, som omtaltes i Vur
deringen.
Uagtet Omstændighederne ved disse midlertidige
Forhold kunde tale for, at man søgte saa vidt mulig
at hæmme Indlægningen af Patienter, udgik der dog i
1684 den Bestemmelse, at ikke blot som hidtil de kvæ
stede Søfolk og Soldater, men ogsaa de syge af Garni
sonen og de ugifte Aarstjenere af Matroser og Bøsse
skytter skulde nyde Pleje i Kvæsthuset, naar de ikke
*) O. Nielsen, Kbhn. Dipl. 6, 627. Khb. 1687, 7. Juni og 4. Febr.