476 / 650
470
Søkvæsthusets Historie.
Derpaa gaar han (o: Kronprinsen) saa ud paa Flaaden
at lustere
og lader sig hos Span til Middagsmaal traktere.
Ogsaa Henrik Gerner slog Harpen i lidt behændigere
Vers end disse ved Synet af Kvæsthusets nye Bygning1).
Opførelsen skred ret jævnt fremad. »I Morgen læg
ges anden Rad Bjælker«, skrives 31. Maj 1685; hertil
behøvedes Blokke, som laantes fra Holmen. En Arbejds
nedlæggelse i Avgust, da Murerne af en ubekændt Grund
i 3 Dage entholdt sig fra Arbejdet, kunde jo ikke standse
Opførelsen synderligt. I samme Maaned kunde Kon
trakten om Stenhuggerarbejdet blive approberet. »Li
sterne« til Frontespicen skulde have samme Længde som
Bygningen; Bredden bestemtes til lVs sjællandske Alen,
Fremspringet til 11 Tommer. Den »gerade Gesims« i
Fronten blev 3 Kvarter bred med 9 Tommer Frem
spring. Hans kgl. Maj.s Navn med sit Silfer og Krone
over og med sine Sirater skulde være
Alen højt og
3 Alen bredt; selve Kronen blev 2 Kvarter »forhævet«.
I en Tavle af Bremersandsten,
3 7 2
Al. lang og 1 Al.
høj med en Gesims omkring, blev en Indskrift at ind
hugge2).
Paa begge Sider af Hoveddøren paatænktes Pilastre
af gullandske Sten (»Malm«) anbragte. — Megen Over
vejelse kostede Anbringelsen af Hovedtrappen op igen
nem Bygningen. Den udvendige Trappe fik
3
V
2
Alens
Bredde og hvilede paa Gevælfter, Trinene blev af Kampe
sten, Rækværket af Jærn. Den gjordes saa bred, at
x) Museum 1893, 1, 125.
2) Khb. 1685, 31. Maj. 3. Avg. 17. Juli. 22. Avg. Indskriften
lød saaledes: Valetudinarium sauciorum, quod providentissima Au-
gustissima Regis Christiani Quinti cura erexit, locupletavit, ut, qui
membra publico regnorum bono impendunt, liic ægritudinem inven
tant, solatium, fomenta, sanitatem. Anno 1685. — Se Pontoppidan,
Marmora Danica 1, 129.