480 / 650
474
Søkvæsthusets Historie.
Det var en Lettelse for Kvæsthuset at blive af med
Soldaterne; derved muliggjordes en Udvidelse af Orn-
raadet for dets Virksomhed, idet en Forordning af Maj
1693 nu kunde bestemme, at ikke alene — som hidtil —
de syge Søfolk, men ogsaa de, der kom til Skade ved
Kongens Arbejde, skulde — foruden de egentlige kvæ
stede — for Fremtiden indlægges paa Søkvæsthuset. Af
Patienter nævner et samtidigt »Reglement« 3 Slags:
1) »De sengeliggende, der ikke formaar at ophjælpe sig,
men behøver stadig Assistance«. Om deres Berettigelse
til at optages paa Sygehuset kunde der jo ikke være
nogen Tvivl. 2) »De, som vel med nogen Sygdom,
saasom febres og deslige, kan være beladne eller nogen
Skade bekommer, og dog saa vidt er ved Kræfter, at de
kan holde sig fra Sengen. Disse maa kunne gaa til og
fra Kvæsthuset og der indfinde sig, naar Doktor og Bart-
skær er til Stede der, og saa begive sig igen til Holmen,
der smaat Arbejde at forrette«. 3) »De, som deres Syg
domme simulerer og angiver sig at være syge, enddog
de det ikke er«. Efter at Doktor og Barber ha r tegnet
deres Vidnesbyrd paa saadanne Personers Anvisnings
sedler, skal »Patienterne« selv straks vorde afstraffede
paa rette Steder for vrang Beretning og paa ny til Ar
bejde kommanderes1).
Vi vil nu aflægge et Besøg paa Kvæsthuset for nær
mere at bese dets Indretning. Paa begge Sider af Hoved
trappen og i begge Etager var der Sygelokaler; der tales
om 2 »store« Sygesale, om de »to nederste Logements«,
om Senge »i den øverste Ende«, »oven« og »neden« osv.
Det var Bestemmelsen, at Sygestuerne skulde holdes op
varmede fra Mikkelsdag til Paaske, men Bestemmelsen
*) O. Nielsen, Kbhn. Dipi. 7, 416. Kbh. 1693, 2. og 18. Maj.
Man var i nogen Tid i Tvivl om , hvor vidt man burde optage Pa
tienter med morbus Gallicus sive venericus (Khb. 1693, 15. Novbr.
1694, 4. Avg.).