483 / 650
Søkvæsthusets Historie.
477
Dog forslog Varmen kun lidt i de to Lokaler, Loftet
var utæt; man lagde Ler derpaa, dog ikke meget, da
»Huset var svagt af Bygning«; af de 3 store Vinduer i
Svedestuen maatte de 2 tilmures, da de kun trak Kuld.
I øvrigt blev baade Machinen og Svedestuen brugt flit
tigt, der var næsten 3—5 Personer til Stadighed der
inde. — Kirurgen ønskede ogsaa et særligt Værelse for
de Patienter, der laa længe af Arm- og Benbrud; thi
»naar der skal ske svære kirurgiske Operationer, vil man
jo ikke gærne have mange Mennesker om sig«. — 3 å 4
»Dragstole«, til at føre de syge til Kvæsthuset paa og
til at bære dem fra et Sted i selve Huset til et andet,
var allerede tidligere anskaffede1).
V.
Kvæsthusets forskellige Fundatser fastsætter, at
Københavns Stadsfysikus skulde føre Overtilsynet med
Hospitalet i medicinsk-kirurgisk Henseende, og især
skulde han følge med Kirurgen, »naar nogen Lem for
medelst indfaldende Nød og Aarsager at de kvæste(de)
maa opskæres, for at raadføre dem i saadanne Tilfælde«.
Stadsfysikus fra 1668 og til 1687 var Kaspar Køliken.
Baade Doktor og Kirurg ved Kvæsthuset stod altsaa
under hans Inspektion. Men paa Bartskærens Dygtighed
beroede det dog især, om gode Tilstande skulde herske
paa Sygehuset.
Fundatsen foreskriver da ogsaa, at
Kirurgen skal være vel forfaren in anatom ia, for at de
kvæstede formedelst hans Uvidenhed ej ilde skal med
handles eller blive forsømmede2). Kvæsthuset havde i
x) Khb. 1690, 6. Decbr. 1693, 30. Maj. 15. Novbr. 19. Decbr.
1694, 20. Jan. 4. Avg. 17. Oktbr. 1695, 23. Septbr.
2) Hist. Medd. om Kbhn. 1, 196.