489 / 650
Søkvæsthusets Historie.
483
og dristede de sig til at indsmugle Medicin eller Mad
til deres Mænd, skulde han aldeles forvise dem fra
Sygehuset1).
Til at have Inspektion med de syges Forplejning
og Opvartning i Kvæsthuset blev 2 Søofficerer beordrede
i 1694; de skulde kun fungere én Uge ad Gangen og saa
afløses af to andre efter at have aflagt tilbørlig Rapport.
Denne velmente Foranstaltning synes ikke at have været
saa heldbringende, som det var ventet. To Aar efter
fornemmer nemlig Bestyrelsen, at Sygdom tiltager paa
Kvæsthuset nu mere end tilforn, saa at Folket der dag-
ligen afgaar ved Døden. En Kvæsthusdirektør og Buch-
wald opfordres derfor til med Flid at eksaminere, hvad
der egentlig kan være Aarsag dertil, om Folket der ikke
forplejes som tilbørligt, eller lign. Der forlyder intet om,
at man fik et tilfredsstillende Svar herpaa. Næste Aar
berettes der, at adskillige af de paa Kvæsthuset indlagte
syge Matroser »gaar paa Gaden«, og Kommissariatet op
fordrer, som naturligt e r, Inspektionsofficererne til at
gøre Rede for denne Uorden. Det følgende Aar atter,
1698, var der indkommet adskillige Klagemaal over, at
de syge ikke nød den Forplejning baade med Spisning
og Opvartning, som de burde have. Klagerne bevirkede,
at den hidtilværende Økonom blev afsat og en ny, Niels
Kristensen, kom i Stedet; men han erklærer kort efter sin
Ansættelse, at det er ham en pur Umulighed at holde ud i
Pladsen; det kunde han nok, hvis han nu i den dyre
Tid vilde formindske Forplejningen; men saa vilde det
udfalde til daglig Klage og ondt Rygte for Kvæsthuset,
selv om det maatte indrømmes, at de syge i sig selv
var en Del ufornøjelige og ikke vilde »eftertænke den
itzige Tids T ilstand , men prætenderede mere, end de
kunde fortære«. Men kunde det ikke tillades ham at
*) Khb. 1693, 5. Septbr.