492 / 650
486
Søkvæsthusets Historie.
Kvæsthuset havde faaet et Pant paa Haanden, som
voldte det meget Besvær.
Det var Børsbygiiingen i
København. Ved Ordre af 16. Maj 1685 havde Kongen
nemlig bebrevet Kvæsthuset med den store Børs som
Underpant paa en Summa — Kongens eget Kammer
havde allerede 1677 overtaget Bygningen —, og den
Indtægt, som Hospitalet kunde opnaa ved Udlejning af
de forskellige Lokaler, skulde betragtes som Renter. Men
Overskuddet blev saare ringe, thi Bygningen var meget
brøstfældig. Det vilde blive for vidtløftigt at opregne
alle de Skavanker, som Kvæsthuset maatte raade Bod
paa; vi vil nøjes med at høre den sørgelige Beretning,
som 12. Oktbr. 1692 og 14. Oktbr. 1693 (Klib.) gives
af Børsens ynkelige Tilstand. Dens Bygfældighed til
tager stadigt, hedder det. Taget er ganske brøstfældigl
af Blytækkerarbejdet: 3 Tavler Bly er nedtagen, og Taget
staar aaben t, saa Vandet løber ned i Boderne. Tag
vinduerne er aabne; kun 2—3 er der Luger for; Lugerne
ved den ene Gavl er vel nye, men er ikke forsynede
med Hængsler eller Kroge. Taarnet maa hjælpes med
Stivere og Jæ rnankere1), thi det er »viget« over til den
ene Side, og nogle Steder er Blyet bortstjaalet ved Klokke
stolene2).
Den Udbygning ved søndre Side, som er
tækket med Skæversten, er ganske brøstfældig paa Tag,
Tømmer og Loft. Rækværket af Mur fortil mod Slots
pladsen er mestendels nedfaldet; en Del Trappesten er
meget brøstfældige3). Trappen for den anden Side af
x) Over Spirets Skrøbelighed var der allerede klaget 1677, Lassen,
Børsens Historie 25.
2) Se Lassen, 21. Volf, Encomion regni Daniæ 150 fortæller, at
Klokkerne ringede Morgen og Aften, naar Børsen aabnedes og luk
kedes. Billedet af Slotspladsen i Pontoppidans Theatrum Daniæ (1730)
viser ogsaa en Klokke, hængende i Spiret.
3) Paa Heimbachs Billede af Arvehyldingen 1660 ses denne Trappe,
der i meget ligner den nuværende Bampe, da den har stærkt ud
buende Vanger; dens øverste Repose hviler paa en rundbuet Hvæl-