496 / 650
490
Kommandanten og Magistraten.
hvor Hovedstaden fremtræder med et andet og barskere
Aasyn. København er nu den laasede og stængede
Fæstning, struttende af Skildvagter og gennemkrydset af
Patrouiller, — en Ring af Volde uden om Krigshavnen,
Kasernerne og de fyldte Arsenaler.
Denne Dragt ifører Byen sig straks efter Svenske
krigens Afslutning og Enevældens Indførelse, og den
bærer den, om end paa Slutningen med nogen Vanske
lighed, indtil det hele militære Apparat faar sit Grund
skud ved Begivenhederne i 1807. I de halvandet Hun
drede Aar var København først og fremmest Statens
vigtigste Vaabenplads og Garnisonsby; den militære
Kommandant var Byens første Mand, og de civile Ind-
b
3
^ggere og den borgerlige Magistrat maatte nøjes med
at komme i anden Række.
Den betydningsfulde Post som Københavns Kom
mandant blev i 1720 givet til en Mand, der efter Da
tidens Opfattelse havde alle Betingelser for at udfylde
Pladsen. Han' var en veltjent Officer, en Stok-Militær
af reneste Type, selvfølgelig en Tysker. Georg Wilhelm
v. Hedwiger Greve af Sponneck var født i Schlesien
og havde fra sin Ungdom tumlet sig i de uafladelige
Krige, som paa den Tid hærgede Europa: i Kejserens
Felttog mod Tyrkerne, i den spanske Arvefølgekrig og i
den store nordiske Krig mellem Danmark og Sverig.
Han ha r sikkert været en dygtig og tapper Officer; han
deltog med Bravur i det ene store Feltslag efter det
andet, og et Par alvorlige Skrammer vidnede om, at
han ikke havde sparet sig selv.
Her i Danmark stod han i særdeles 4iøj Yndest hos
Kongerne Frederik IV og Kristian VI, og nød alle de
Udmærkelser, som egen Dygtighed og Monarkernes
Gunst kunde skaffe ham : han blev Geheimekonferens-
raad, General og Ridder af Elefanten. Den betroede
Stilling som Kommandant i København indehavde han