501 / 650
Kommandanten og Magistraten.
495
strengere Straf end en Pengebøde paa 3 Rdlr. »Men
ved denne Dom findes ikke alene Regimentet fornærmet;
men ogsaa jeg ha r største Aarsag til ikke dermed at
være
satisfait.
Thi hvor der ikke tages større Hensyn
til de af Garnisonen førte Klager, og naar Ondskaben
ikke straffes paa anden Maade, saa banes derved kun
Vejen for yderligere Ondskab; og den, der nærer
Pi-
quanterie
mod en anden, kan ikke paa nogen bekvem
mere Maade komme til at udøve sin Hævn end ved at
begaa en saadan forbryderisk Nederdrægtighed, for hvil
ken der kun er sat saa ubetydelig en Straf. Tilmed er
den Respekt, der vises Vagterne, i Forvejen kun ringe
nok, og hvorledes vil det da gaa, hvor den, der ikke
undser sig for at begaa deslige Ekscesser overfor en
hel Parade, skal slippe saa billigt derfra? — Jeg kan
let forestille mig, hvad mine høj- og velærede Herrer
vil svare: at den, der ikke er tilfreds med Dommen,
kan appellere den til højere Sted. Men det er ikke
Soldatens Lejlighed at søge sin Ret gennem en vidtløftig
Proces, og ej heller kan Deres kongelige Majestæts aller-
naadigste Hensigt være nogen anden, end at de militære
Sager ved Politiretten skal afgøres
brevi manu
«. For
altsaa ikke at ulejlige Majestæten og for at undgaa Vidt
løftighed sender Kommandanten da denne Sag endnu
en Gang tilbage til Magistraten1). — Der ses ikke at være
kommet mere ud a f den, — der var jo heller ikke noget
for Magistraten at svare paa.
Med særlig Glæde ha r de civile utvivlsomt betragtet
de Sammenstød, der jævnlig fandt Sted mellem de mili
tære indbyrdes, hvor den ene Vaabenart skinsygt vog
tede paa den anden. Undertiden blandede Borgerne sig
ganske uopfordret heri, — som man næsten maa antage,
af ren Skadefryd og blot for at faa Spektaklet i Gang.
J) Kollegiebreve 1734 Ni'. 50.