497 / 650
Kommandanten og Magistraten.
491
fra 1720 til sin Død 1740. Hele sit Liv igennem skrev
han kun Tysk, dette endda ofte daarligt nok. Sit eget
Navn staver han altid Schponeck; men hans Efterkom
mere, der nu er optagne i den danske Adelsstand, har
benyttet den Stavemaaade af Navnet, som her er anvendt.
Grev Sponnecks Regimente falder lige i Midten af
den Periode, som vi ha r kaldt Byens Fæstningstid, og
han selv er en typisk Repræsentant for Byens militære
Herrer. Fra hans Tid er derfor de Træk tagne, som
benyttes i efterfølgende Skildring; men Forholdene i de
nærmeste Aartier før og efter har næppe været synderlig
anderledes, end de var i Grev Sponnecks Dage.
1. Civile og Militære.
Den kraftige nationale og bypatriotiske Stemning,
som Belejringen i 1659 havde vakt, fik ikke Lov at
vare længe. Der var ingen Brug for den, da Fjenden
var borte og Enevælden indført. Da afløstes det væb
nede Borgerskab af Kongemagtens hvervede Soldater,
og de Volde, som Borgerne saa trofast havde forsvaret,
føltes snart som en Trusel mod dem selv. Man gjorde
Bemærkninger over, at Kastellet befæstedes lige saa vel
indad mod Byen som udadtil, og det hed sig, at alle
Gaderne i Ny-København skulde lægges saaledes, at de
kunde bestryges af Kastellets Kanoner. Generalmajor
Ruse, der forestod Bygningen af de nye Fæstningsværker,
blev den mest forhadte Mand i Byen, og Borgerne truede
ham paa Livet, saa han ikke turde vise sig paa Gaden.
»Ruse frygter og bæver, da han kan høre Folk true
med Prygl og med at tage Livet af ham og Soldaterne«,
hedder det i et Brev fra 1663. Og samtidig blev det,
efter Rygte endog under Livsstraf, forbudt Borgerne at
gaa op paa Volden. Hvilken Krænkelse dette har været
for de Mænd, der selv saa kort i Forvejen havde været
33*