499 / 650
Kommandanten og Magistraten.
493
Talrige Episoder fra Grev Sponnecks Tid viser,
hvorledes Omgangstonen mellem de to Parter var. De
viser os ikke blot den almindelige Rivaliseren mellem
Personer af forskellig Stand og Stilling, som kan findes
overalt og til alle Tider; ej heller- blot de velkendte
Kompetencestridigheder, hvor hver af Parterne skyder
sig ind under sit særlige Forum — Militæret under
Kommandantens Jurisdiktion, Borgerne under Magistra
tens —, og hvor hver af de to Myndigheder efter bedste
Evne holder Haanden over sine. Men Stridighederne
fik i hin Tid en Tilsætning af særlig Bitterhed, da der
laa økonomiske Interesser bagved. Borgerskabet klagede
nemlig stadig over, at Militæret giorde Indgreb i de
borgerlige Næringer og Haandteringer, uden dog at svare
Skatter og Afgifter deraf lige med Borgerne; og dette
Forhold blev under Laugsvæsenets stramme Herredømme
anset for en ganske utaalelig Krænkelse af de privili
gerede Laugsbrødres Rettigheder. Hertil kom, at det
borgerlige Militær vedblev at bestaa ved Siden af den
hvervede Garnison, og skønt Borgervæbningens Del
tagelse i Vagttjenesten og lignende stedse indskrænkedes
mere og mere, havde den dog endnu nogle Funktioner
tilbage, — nok til at der kunde blive Lejlighed til Sam
menstød med Garnisonens Patrouiller.
Kun den øverste Regering stod udenfor og over
dette daglige Kævleri. Med virkelig Upartiskhed søger
Kongen og Regeringskollegierne at gøre Ret og Skel til
begge Sider. Men ej heller de formaaede at ændre de
faktiske Forhold, — det er jo bekendt nok, hvor mær
kelig magtesløse de kongelige Forordninger var i hine
Tider, og hvor ofte Regeringen kunde indskærpe en og
samme Ting, uden at man mærker noget til, at det har
frugtet det mindste.
En Februaraften i 1723 forefaldt et Sammenstød
paa Gammeltorv mellem Militærvagten og en Under-