505 / 650
Kommandanten og Magistraten.
499
uforsvarlig og højstskadelig Fuskeri og Forprang om-
gaas, som er Eders Kongl. Majestæts tro Borgerskab
og skatskyldige Undersaatter til allerstørste Skade og i
Længden til total Ruin. Og omendskønt mig vel er
videndes, at Officererne saadanne deres underhavende
Mandskab paa bedste Maade vil forsvare, saa dog er
agter jeg, at Officerernes Paastand i det, at Soldatesken
skal bruge borgerlig Næring og anden Handtværks-
Profession med Værksteder og deslige, ikke bør billiges,
særdeles for dem, som udi virkelig Tjeneste staar. Ja
end mere, de vil bruge borgerlig Næring, mens naar de
imod Politiens Administration noget
peceerer
og sig for
ser, vil de ingenlunde underkaste sig den Straf, som
Loven og Forordningerne allernaadigst befaler; og i slig
Fald bliver de saaledes af deres Officerer for
-mciinteneret,
at Borgerskabet maa lide derunder, saavel som Eders
Kongelige Majestæts højpriselige Lov og Forordninger
moksen vorder sat til Side; ikke at berøre, at dets for
medelst Borgerskabets Kræfter bliver aldeles svækket
og ganske underlagt, hvilket jeg dagligen med stor La
mentation af dem maa anhøre; og derfor forhaaber jeg
allerunderdanigst, at Eders Kongl. Majestæt vil i alle
Maader liaandhæve og forsvare mig, saasom mit Øje-
mærke og Forsæt
principaliter
, efter min aflagte dyre
Ed, sigter til intet andet end Borgerskabets
conservation
og gode Opkomst.«1)
Politimesterens Skrivelse ha r gjort Indtryk paa Re
geringen. Et Par Uger senere udkom et Reskript, ved
hvilket der blev nedsat en Kommission til at undersøge
og ordne dette Mellemværende mellem Borgerskabet og
Garnisonen. Det hedder i Reskriptet, næsten med Politi
mesterens egne Ord, at Kongen »meget ugerne har
maattet fornemme, hvorledes de militære og gemene
9 Indlæg til sæll. Missiver 1723 Nr. 145 (Rigsarkivet).