500
Kommandanten og Magistraten.
Soldater her i Vores kongl. Residensstad København
med uforsvarlig og højst skadelig Fuskeri og Forprang
skal omgaas, hvilket skal være Borgerskabet og de
skatskyldige Undersaatter til stor Skade og muligt i
Længden til total Ruin . . . Da have vi allernaadigst fundet
for godt derover en Kommission at forordne, som saa-
vel kunde undersøge saadan i Svang gaaende Fuskeri
og Forprang som og reglere alting derved paa den Fod,
at Borgerskabet ikke vorder til dets Skade graveret«.1)
Kommissionen kom til at bestaa af 10 Medlemmer,
nemlig Grev Sponneck og to andre Landofficerer, to
Søofficerer, Politimester Ratecken, 3 Medlemmer af
Magistraten og en af de 32 Mand.
Efter to Aars Forløb kunde Kommissionen afslutte
sin Virksomhed, og Resultatet blev den store Forord
ning af 10. Marts 1725, der tilsigtede paa alle Punkter
at regulere Forholdet mellem civile og militære eller,
som det hedder i Indledningen, at forebygge al »befryg
tende Misforstand, Uenighed og anden skadelig Ulempe«,
og derimod stifte »en god Orden og Skik imellem Ind-
vaanerne i bemeldte Vores Residensstad og de militære«.
Forordningens første Kapitel handler om Politi
myndigheden og de militære Jurisdiktioner. Alle For
seelser imod Politiordenen skal afgøres af Politimesteren,
enten de begaas af civile eller militære; og enhver
militær, der stævnes for Politiretten, er pligtig der at
give Møde. I andre Sager, som ej vedrører Politiet, staar
de militære derimod under Garnisonens Jurisdiktion,
saa længe de er i Tjenesten. Naar en militær om Natten
bliver arresteret og ført til Raadhusvagten, skal det
straks om Morgenen tilkendegives det Regiment eller
Kompagni, under hvilket han hører; og de Politibetjente
og Vægtere, som har anholdt ham, maa ikke begegne
J) Kbhvns. Dipl. VIII, 572.