512 / 650
506
Kommandanten og Magistraten.
Kommandanten tillige med os ha r udvist Pladsen, er
for os saa meget mere ubegribelig, som vi allerunder
danigst har forment, at en Vagt paa og ved sin Post
ikke maatte eller kunde tollerere noget utilbørligt at
passere, saa vidt det kunde staa i hans Evne at hindre
og afværge.« Og Magistraten forundrer sig yderligere
over, at Grev Sponneck, da han tilfældigvis kom til
Stede, ikke interesserede sig mere for at faa at vide,
hvem der havde foranstaltet dette Opløb; thi at det
skulde være efter Torvemesterens Ordre, maatte dog
forekomme ham utroligt, da Magistraten aldrig paa egen
Haand vilde lade en saadan Forandring gøre uden først
at give Kommandanten Underretning derom. Magistraten
indstiller altsaa Sagen til Kongens Afgørelse; thi at lade
det skete gaa upaatalt hen, kunde ingenlunde tilstedes,
da »det er en Gerning saa voldsom og formastelig som
strafværdig, saa og for den Sammenrottelse, som dertil
ha r været, men allermest for den onde
Consequence,
der
maatte befrygtes af slig utilladelig Komplot og Adfærd
kunde følge og entstaa, om dette blev ustraffet.«
Men der er intet Tegn til, at Regeringen denne
Gang har foretaget sig noget som helst. De militære
Indflydelser har maaske været for stærke, — i hvert
Fald kunde Soldaterne straks forfølge den vundne Sejr,
og uden at spørge Magistraten om Forlov tog de fat
paa at opføre en Række l u k k e d e Roder paa Kongens
Nytorv, fra hvilke de i den følgende Tid drev deres
Handel. Det har altsaa navnlig været den Omstændig
hed, at de tidligere Stadepladser var a a b n e og let over
skuelige, som ha r vakt deres Misfornøjelse. De foretrak
at have deres Handelsvarer inde bag sig i Skurets Mørke,
og i 6 Aar gennemførte de denne egenmægtige Fo ran
staltning paa Trods af den kongelige Forordning og af
Politimesterens Protester.
Politimesteren var nemlig ikke i Tvivl om, hvad