517 / 650
Kommandanten og Magistraten.
511
agtes fornødent.1) Saaledes endte da denne Affære
sluttelig med en lille Sejr for Lovene og det borgerlige
Parti.
III.
K o m m a n d a n t e n .
I
vore Dage vil embedsmæssige Skrivelser som
Regel ikke give noget synderligt Bidrag til Kendskabet
om den Embedsmand, der har affattet dem. Men i
ældre Tider var dette Forhold lidt anderledes; Embeds
etaten var ikke bleven saa uniformeret, den upersonlige
Kancellistil ikke saa udarbejdet som nu.
I
hvert Fald
gælder dette om Grev Sponnecks talrige Embedsskrivelser
til Københavns Magistrat.
Der er et ejendommeligt Præg over disse Skrivelser,
som tydelig viser, at de gaar tilbage til et fælles Ophav.
Det er ikke blot Længden og Mængden af dem, og det
knudrede Tysk, hvori de er affattede, som karakteriserer
Forfatteren. Men rund t om i Brevene findes indstrøet
en Mængde Smaabemærkninger, der egentlig er Sagen
uvedkommende og slet ikke hører hjemme i en Embeds
skrivelse, men som bestandig minder os om, at det er
Manden Grev Sponneck og ikke et Embedskontor, der ha r
konciperet Skrivelserne. Naar han strides med Lars Lar
sen om en Ladebygning ude ved Peblingesøen, som Lars
Larsen mener nødvendig for sit Avlsbrug, men som
Kommandanten finder faretruende for Fæstningen, saa
minder han Magistraten om, at han »hverken for Lars
Larsens eller for nogen andens Skyld vil tage sig noget
Ansvar paa Halsen«.2) Og naar han ligger i Kævl med
Vognmændene, som han næsten altid gør, saa skriver
han til Magistraten, at »om ogsaa disse Folk faar deres
Vilje, saa vil de dog bestandig have Forandringer, saa
*) Bruuns Collectanea III, 215 (Raadstuearkivefi.
2) Kollegiebreve 1729 Nr. 81.