513 / 650
Kommandanten
og
Magistraten.
507
Meningen var med disse lukkede Boder. Han siger rent
ud, at de benyttes som Oplagssteder for Tyvekoster,
hvad han personlig har forvisset sig om ved Besøg paa
Stedet. Men Butikkernes Indretning vanskeliggør en
ordentlig Undersøgelse, og den bestjaalne, der vil for
lange Inkvisition i dem efter Tyvekoster, risikerer Til
tale, hvis det ham frastjaalne ikke maatte findes der.
Han foreslaar derfor, i en Skrivelse til Magistraten fra
1729, at Butikkerne nedrives, og at Soldaterne kun faar
Lov til som forhen at handle fra aabne Stadepladser,
der kunde afmærkes med firkantede i Jorden nedlagte
Sten.
Magistraten ha r dog ikke haft videre Lyst til paany
at røre ved denne ærgerlige Sag. Det var i 1726 bleven
anordnet, at Sager af denne Art skulde afgøres af Politi-
og Kommercekollegiet, og Magistraten havde allerede
Erfaring for, at dette Kollegium ikke var den særlig
gunstigt. Den fandt sig derfor indtil videre i det uund-
gaaelige, og Soldaterne beholdt fremdeles deres lukkede
Butikker paa Kongens Nytorv.
Det var altsaa langt fra, at Forordningen af 10.
Marts 1725 havde fjernet Aarsagerne til Tvistigheder
mellem Borgerne og Soldaterne, — snarere havde den
vel skabt ny Anledning til Uro, da de militære dog ikke
rettede sig efter den, medens de civile nu i Henhold til
Forordningen følte sig berettigede til at kontrollere Sol
daternes private Virksomhed. Besultatet heraf maatte
nødvendigvis blive den Slags Sammenstød som f. Eks.
følgende:
Lørdag d. 23. Marts 1726 var O ldermanden for
Skomagerlauget, Severin Giøtting, med nogle tiltagne
Laugsbrødre ude at inkvirere paa Torvene, om ikke de
militære falbød noget af det, som var forbudt i Fo r
ordningen. Han tra f da paa et Par nye Sko, som en
Grenader Ole Pedersen havde bragt til Torvs. Older
34*