

Kommandanten og Magistraten.
503
ej Borgerne i deres Næring og Handel kunde præjudi
ceres.« —
Denne Forordning har sikkert været følt som en
Sejr for Magistraten og Borgerne; helt igennem gaar den
ud paa at vise de militære tilbage, medens den derimod
vil haandhæve de civile Domstoles Magt og beskytte
Borgerskabets Interesser. Magistraten skyndte sig da
ogsaa med at udføre det, som var paalagt den, for at
den nye Tingenes Tilstand kunde træde i Kraft: nemlig
at anvise de militære de forlangte Stadepladser paa
Kongens Nytorv. Stadsmajoren og en Adjudant paa
Grev Sponnecks Vegne samt nogle af Magistratens Med
lemmer afmærkede i Forening Pladsen dertil langs Gæt-
huset; og da Magistraten tilstrækkelig kendte baade Sol
daternes og Soldaterkonernes Temperament, lod den paa
Byens Bekostning nedramme nummererede Pæle til Ad
skillelse mellem de forskellige Stader, »at ikke nogen
Ulykke eller andre skadelige Ting mellem de Personer
af diverse Begimenter, som disse Stader bleve anviste,
skulde rejses eller tildrage sig, siden enhvers Stade
derved blev distingveret, og den ene derover blev betaget
Lejlighed at være den anden for nær.«
Lige saa tilfreds Magistraten var med den nye Fo r
ordning, lige saa misfornøjet var Militæret. Soldaterne
blev snart kede af at staa paa de afpælede Stadepladser
paa Kongens Nytorv, og utvivlsomt ha r de haft en Fo r
nemmelse af, at de vilde linde Beskyttelse paa højere
Steder, naar de satte sig ud over Forordningen; tbi
allerede nogle Maaneder efter dens Udstedelse vovede
de at trodse den paa den groveste og mest aabenlyse
Maade. Den 20. Oktober om Formiddagen samledes
»en Del sammenrottede Personer«, der senere viste sig
at være militære, paa Kongens Nytorv, hvor de opryk
kede og bortførte alle Magistratens Pæle. Medens dette
stod paa, kom selve Kommandanten ridende over Torvet;