514 / 650
508
Kommandanten og Magistraten.
manden vilde konfiskere Skoene, men Ole Pedersen og
hans Kammerater forsvarede dem, og det endte med,
at Oldermanden fik Prygl. Naturligvis henflyede han
til Magistraten med en Klage, som gennem Politi- og
Kommercekollegiet omsider naaede de militære Øvrig
heder. Men Oldermanden havde paany Uheld med sig.
De militære havde allerede fundet en lille Knage at
hænge deres Hat paa, — hvad enten det nu er Grenader
Ole Pedersen eller Generalmajor v. Staffeldt, der er bleven
opmærksom paa den. I den Beretning, som General
majoren fremsendte, hævdede han i hvert Fald kraftigt,
at Ole Pedersen ikke h a r været at bevæge til at for
klare andet, end at en ham ubekendt Privatperson i
hans Fraværelse havde borttaget et Par Sko fra ham,
hvilke han derpaa ved andre militæres Hjælp havde
erobret tilbage; men at denne Person var en Oldermand,
der optraadte paa Embeds Vegne, kunde han ikke have
nogen Formodning om, eftersom der ingen Politibetjent
var i Følge med ham. Generalmajoren er ganske enig
med Grenaderen i denne Betragtning og finder det en
urimelig Fordring, at en Soldat skulde kunne kende
alle Oldermændene i Staden. Og ligeledes slutter Politi-
og Kommercekollegiet sig hertil, endogsaa med en vis
Skadefryd, idet det ligefrem udtaler, at »Oldermanden
haver sig selv at takke for de af disse militære Personer
tilføjede Hug og Slag, idet han paa sin egen Haand
haver gaaet og inkvireret, efter at han havde kvitteret
Politibetjentene.«
Saa længe Politi- og Kommercekollegiet styrede disse
Sager, skete der ej heller nogen Forandring. Magistraten
klager i Sept. 1726 over, »at det ligesom tager Over-
haand med den Indpas og Fornærmelse, som her udi
Staden i Garnisonen beliggende militære ved deres util
ladelig drivende Handel og Værtsskab tilføjer Borger
skabet her sammesteds, uagtet det store Forbud og