519 / 650
Kommandanten og Magistraten.
513
som den Tid jo krævede overalt, hvor man skrev til en
mægtigere. Men undertiden stikker denne Underdanig
hed i Udtrykkene rigtignok saa besynderligt af mod
Brevenes skarpe Indhold, at der næppe kan være Tvivl
om, at Magistraten selv ha r været sig dette bevidst og
netop ved denne Modsætning yderligere har villet under
strege sine Besværinger og Krav. Ydmygheden gør Ind
tryk af at være Ironi, og det ser til Tider ud, som om
Magistraten aabenlyst haaner Kommandanten.
I 1737 var det galt med en Mølle paa Kristians-
havn. Mellem Møllen og Volden gik en Vej, som førte
hen til et Krudttaarn, og for Mølleren var det nu bleven
en Nødvendighed at faa denne Vej forbedret og forandret,
hvis ikke hans Næring helt skulde gaa fra ham. Han
var villig til selv at afholde Udgifterne derved; men
Kommandanten forbød ham at gøre noget ved Vejen.
Mølleren henvendte sig altsaa til Magistraten. To af
Magistratens Medlemmer traadte sammen med to Re
præsentanter for Volden og Krudttaarnet, Brigader Haus
ser og Oberst Rysensteen, og det lykkedes disse fire at
blive enige om en Maade, hvorpaa Vanskeligheden kunde
klares. Det gjaldt saa kun om at opnaa Kommandan
tens Godkendelse af denne Overenskomst, hvorom Magi
straten tilskrev ham i følgende Vendinger: »Saa skulle
vi herved tjenstskyldigst anmode Deres Højgrevelige
Excellence, han efter sin saa bekendte som berømmelige
Nidkærhed for alt, hvis som kan sigte til ærlige Folks
Gavn og Baade, uden Præjudice af andres Ret, gunstigst
ville behage at consentere og samtykke udi den Aftale,
som derom er sket« o. s. v.
Hvorledes Kommandanten ha r opfattet dette smig
rende Skudsmaal, ved vi ikke; men Spørgsmaalet
0111
Møllerens Vej gik dog denne Gang i Orden.
Der er Eksempler nok paa en saadan lidt tvetydig
Ros over Kommandanten i Magistratens Skrivelser. I