Kommandanten og Magistraten.
517
Form, og tilbyder derfor at give det dobbelte af det,
som Magistraten ha r forlangt osv. Der veksledes i den
nærmeste Tid flere helt forretningsmæssige Skrivelser
mellem de to Parter, og det ender med, at Grev
Sponneck faar Fæstebrev paa den ønskede Plads, der
laa paa den nordre Side af Nørrebrogade ud imod Sand
gravene og Jødernes Kirkegaard. Senere maa denne
dog være bleven ombyttet med den anden af Komman
danten foreslaaede Plads; thi det bliver paa S o li t u d e ,
at Grev Sponneck indretter sit Landsted, og her havde
han sit Sommerophold Resten af sin Levetid.
Nogle Maaneder efter, at Kommandanten var bleven
Fæster under Københavns Magistrat, ind traf den store
Ildebrand i Oktober 1728. Det er ofte omtalt, hvilken
uheldig Rolle Kommandanten spillede ved denne sørge
lige Lejlighed, og hvorledes han bærer en stor Del af
Skylden for, at Ilden kunde gribe saa vidt om sig, og
at Størstedelen af Byen blev lagt i Aske.1)
Ilden udbrød Onsdag Aften d. 20. Oktober i et lille
Hus lige inden for Vesterport. Det blæste en Storm den
Aften, og straks fra Begyndelsen var der stor Fare for
Byen. Peblingesøen havde netop i disse Dage været
under Oprensning, og der var kun lidet Vand i Vand
renderne inde i Byen; men lige udenfor Vesterport, faa
Skridt fra det brændende Hus, stod Stadsgraven fuld af
Vand. Da skete det næsten utrolige: Kommandanten
forbød at lukke Vesterport op og afskar derved Brand
mandskabet fra at komme til Vandet. Han frygtede
nemlig for, at nogle af de hvervede Soldater skulde
benytte Lejligheden til at desertere, hvis Porten stod
aaben! Kommandanten har ikke haft store Forestil-
!) O. Nielsen: Kbhvns. Hist. VI, 481. Holm: Danmark-Norges
Historie I, 480. Biogr. Leksikon XVI, 232.