Kommandanten og Magistraten.
523
og han ej h eller agter at oprejse nær saa høj eller stor en
Bygning, som andre forhen har opført og endnu til Syne ved
alle Sider a f hans Plads er bestaaende. Og da vi ikke kan se,
at det kan være Fæ stningen til nogen F ornæ rm else eller i
nogen Maade skadelig for andre, saa syn es os allerunderdanigst,
at naar Supplikanten ikke oprejser sit Hus eller Bygninger
højere end 11 Al. og 16 Tm. og ikke gaar uden for L inien af
den gam le paa P ladsen staaende Bygning, kunde hannem paa
Deres kgl. Majts. allernaadigste Behag vel bevilges at bygge;
sæ rdeles som han udi Ildebranden har m istet saa vel en god
grundmuret Bryggergaard som andre Effekter og Midler, og
hans afbrændte Gaards Grund gaar for saa stor en Del bort
til Gadens og K irkegaardens Forvidelse, at han af den øvrige
Del ikke kan have Nytte at bygge paa.«
Men der kom foreløbig ingen Afgørelse, og endnu
efter Aar og Dag laa Hans Legans Tømmer ude paa
Byggepladsen og »bedærvedes af Solen«, som han siger
i en af sine Skrivelser.
En ganske lignende Affære udspilledes samtidig
uden for Nørreport. Her havde Vognmand L a r s L a r
sen en Jord i Fæste, og paa denne Tid havde han
faaet kongelig Tilladelse til at opføre »en liden Bygning
af Bindings Værk ud imod Peblinge Søen lige i Linie
med Konsumtions Kontoret, dog med disse udtrykkelige
Vilkaar, at samme Hus hverken nu eller herefter maa
opføres slet saa højt, men skal være noget lavere end
Konsumtions Kontoret«.
I Sommeren 1729 benyttede han sig af Tilladelsen
og begyndte at opføre en Staldbygning derude, hvilket
øjeblikkelig havde et Forbud fra Kommandanten til
Følge. Da Lars Larsen lod som ingen Ting og byggede
videre, sendte Kommandanten Soldater ud for at stande
Arbejdet. Saa tog altsaa Skriverierne fat.
Lars Larsens Klage blev af Magistraten sendt til
Kommandantens Erklæring, og denne nedlod sig ogsaa
til at svare paa den, skønt han straks lader Magistraten
35*