Kommandanten og Magistraten.
521
Men efter Branden i 1728 blev saadanne Klagemaal
almindelige. En Mængde Fam ilier var jo bleven hus
vilde, og medens de ventede paa Byens Genopførelse,
der trak ud i mange Aar, søgte hvem der kunde at
skaffe sig et Husly paa Byens Jorder uden for Portene.
Men Kommandanten var paa sin Post; lige saa ubøn
hørligt han havde holdt Portene lukkede, da Byen
brændte, lige saa samvittighedsfuldt vaagede han nu
over, at de brandlidte ikke hk Lov at bygge uden for
Byen.
En af disse brandlidte var Bryggeren Hans Legan,
der havde mistet sin Gaard paa Hjørnet af Store Køb-
magergade og Trinitatis Kirkeplads. Han fæstede nu af
Magistraten et Stykke Jord bag ved Akcisekontoret uden
for Østerport. En lille Hytte fandtes allerede derude,
og i hans Fæstebrev var det udtrykkelig tilladt ham at
opsætte en liden Bygning paa Jordstykket. Han begyndte
da i Foraaret 1729 at bygge, og indtil videre boede han
med sin Familie i den gamle Lerhytte.
Saa kom fra Kommandanten det samme Bud til
ham som i sin Tid til Rasmus Sørensen: Her maa ikke
bygges! Hans Legan henviste til Magistratens Fæstebrev,
og da dette ikke gjorde noget Indtryk paa Komman
danten, bad han Magistraten sørge for, at de Breve, den
havde udstedt, blev respekterede.
Magistraten var forsigtig. Inden den foretog sig
noget i denne farlige Sag, blev to af dens Medlemmer,
Borgmester Byssing og Raadmand Fogh, sendt ud paa
Østerbro for at tage Stedet i Øjesyn. Men medens
Magistraten overvejede, handlede Kommandanten, og
inden der endnu var udfærdiget noget Svar paa Hans
Legans første Klage, indløb en ny og langt mere alar
merende fra ham.
I denne Skrivelse, dateret 9. Maj 1729, minder Hans
Legan først om det store Tab, han har lidt ved Byens
35