526 / 650
520
Kommandanten og Magistraten.
under Frederik III havde disse Marker faaet en ny Be
stemmelse, som man ikke før havde kendt noget til:
de skulde tjene som et Glacis foran Fæstningen, et
aabent Terrain, der af militære Hensyn blev belagt med
store Servitutter1). Men det var dog ikke bleven bestridt,
at Byen fremdeles havde Raadigheden over dem, og
Magistraten paa sin Side havde i sine Fæstebreve be
standig taget de Hensyn, som Fæstningen krævede, ved
enjen ganske at forbyde at bygge paa Jorderne eller ved
kun at tillade Opførelsen af saadanne lave Bygninger, der
ikke kunde være Befæstningen til Hinder. Men der var
jo rigtignok her en Mulighed for, at modstridende Inter
esser kunde støde sammen, og med Grev Sponneck som
Kommandant var det ikke til at vente, at Sammenstødet
skulde kunne undgaas.
I 1725 forefaldt et lille Optrin, der var som et For
spil til de senere og større Begivenheder.
En Mand ved Navn Rasmus Sørensen havde af
Magistraten faaet Tilladelse til paa de sædvanlige Be
tingelser at opsætte et lidet Hus paa en Møllestavn uden
for Østerport. Rasmus Sørensen var derpaa begyndt at
bygge, da han brat standsedes af en Ordre fra Kom
mandanten, der forbød ham at opføre nogen som helst
Bygning saa nær ved Fæstningen. Manden henflyede
til Magistraten, og denne bad Kommandanten, at han
vilde behage at meddele den Aarsagen til denne For
buds-Ordre: »thi som Grunden er Staden tilhørende,
hvor denne Bygning sker, og der befindes deslige Byg
ninger baade lige saa nær og en Del nærmere Fæstnin
gen end denne, . . saa kan vi ikke udfinde, hvad der
egentlig skulde kunne have foraarsaget berørte Anstalt,
som fra Deres højgrevelig Ekscellence siges at være gjort
ved denne Bygning.«
J) Se foran S. 38.