531 / 650
Kommandanten og Magistraten.
525
lig Omsorg for Lars Larsen, der formentlig ikke vil
kunne have tilstrækkelig Nytte af en Bygning paa denne
Plads. Lars Larsen har nok haft en anden Mening
herom end Kancelliet; men foreløbig var han vel til
freds med at faa Lov til at bygge videre, og han under
tegnede allerede den næste Dag med sine tre Forbog
staver den R e v e r s , som var bleven forlangt af ham:
»Saasom Deres Kongl. Majt. a f sæ rdeles Kongelig
Clemence
allernaadigst haver tilladt, det jeg, for at bjerge den Guds Vel
signelse, som jeg nu indevæ rende Aar haver staaende paa
Jorden og skal indhøste, maa fortfare med det uden Stadens
Nørreport begyndte Fjæ leskur at udvide og med Tagsten at
behænge, saa takker jeg i allerdybeste Underdanighed for saa-
dan Kongl. Naade og tillige i allerunderdanigst Følge af aller-
højstbem eldte D eres Kongl. Majt. allernaadigste Vilje og Be
faling herved og i Kraft a f denne min F orskrivelse til Stadens
Kommandant Hans Ekscellence tir. General L ieutnant Greve
af Sponeck m ig
reverserer
og forpligter, inden et Aar fra denne
Tid at regne, denne Bygning, som jeg nu forehaver og opsætter,
igen at lade nedtage, da jeg im idlertid vil være betænkt at
bygge paa de m ig her i Staden tilhørende afbrændte Pladser,
hvilket jeg ved m in egenhændige U nd erskrivelse bekræfter.
København den 11. Augusti 1729.
L. L. S
.«
Lars Larsen tog sin Konflikt med Kommandanten
paa en helt anden Maade, end den bekymrede Hans
Legan havde gjort. Vognmanden ha r været en sangvinsk
Natur, der ikke brugte at tage Hatten af, før han saa
Manden, og han ha r ikke været saa imponeret som
Bryggeren af Kommandantens Mægtighed, — snarere
faar man Indtryk af, at han saa smaat prøver paa at
sætte Kommandanten Stolen for Døren. Foreløbig byg
gede han sin »Ladegaard« færdig, og da Aaret var gaaet,
rev han den ik k e ned, men nøjedes med at søge Kongen
om at faa Fristen forlænget. Og den medgørlige Re
gering gav ham paany et Aars Henstand, og Lars Larsen