537 / 650
Kommandanten og Magistraten.
531
Men Frederik IV kom aldrig til at tage Jordstykket
udenfor Vesterport i Øjesyn. Under den Rejse gennem
Landet, som havde ført ham bort fra Københavit, døde
han i Odense d. 12. Okt. 1730. Saa indtraadte store
Forandringer i den øverste Styrelse, og blandt andre
blev Oversekretær Møinichen straks afskediget, medens
Grev Sponneck vedblev at bevare sin Yndest ved Hove.
Magistratens Sag blev henlagt, Kommissionen, den havde
ønsket, blev ikke nedsat, og Forholdene ude paa Byens
Marker vedblev at være lige saa usikre som før.
Endnu et Sammenstød mellem Kommandanten og
de næringsdrivende ude paa Byjorden skal omtales. Det
foregaar lielt ude paa Nørrebro paa den anden Side
Sortedamssøen; men selv saa langt bort naaede Kom
mandantens Arm.
Tre københavnske Bryggere havde af Magistraten
faaet Fæstebrev paa den første Blegedam, mellem Søen
og nuværende Blegdamsvej. De agtede der at oprette
et lidet Hollænderi og havde ogsaa, efter nogle For
handlinger, opnaaet Kommandantens Tilladelse til at
opføre en Kostald af Bindingsværk. Men da de i For
bindelse hermed ogsaa havde begyndt at opføre et Hus,
ligeledes af Bindingsværk og i ét Stokværk til Opbeva
ringssted for Foderet til Køerne, optraadte pludselig en
Militærstyrke paa Pladsen, bortførte samtlige ved Byg
ningen arbejdende Tømmersvende og bensatte dem i
Arresten ved Nørreports Vagt. Inden de slap ud, blev
det tilkendegivet dem, at hvis de mere lod sig finde
ved Byggearbejdet paa Første Blegedam, vilde de blive
straffede.
Allerede Dagen efter, d. 20. Maj 1734, afgik en
Skrivelse fra Magistraten til Kommandanten. Det hedder
heri, at »vi ikke finder, at denne deres Bygning kan
være mere enten Staden eller dens Fortifikation til
Hinder, end Hans Højgrevelig Excellence Hr. Greve