543 / 650
Livet i København.
537
Portvagten altid aarvaagen paa Færde for at overholde
god Fred og Orden1). Fra Portene førte Vindebroer ud
igennem Ravelinerne og Glacierne, hvor Toldbetjenten
overholdt Konsumptionen ved at undersøge med lange
Staalstænger ethvert Hølæs, Bønderne førte ind i Byen,
og konferere Konsumptionssedlerne med Pakvognenes
Indhold, imedens »Bommanden« med sin Blikbøsse ind
krævede Portpengene af hver Luksusvogn og Rytter,
som passerede Bommen. Paa Torvedagene kunde man
da se lange Rækker af Vogne holde fra Portene til helt
ud forbi Glacierne og ud paa Broerne indtil »Akcise-
boden« for at blive ekspederede, forspændte med smaa
magre Heste og med Læs saa ringe af Vægt, at man
nu ikke let kan forestille sig, det kunde betale sig at
føre dem til Byen.
Men hvor smukt og landligt var der ikke i Ba
stionerne med Møllerne og de kønne Udsigter, Vold
skrænterne med Violer og de blomstrende Tjørnehække,
de lune og hyggelige Kirsebærgange, de stille Fæstnings
grave med de svajende Siv ved Bredderne, hvor kun en
enkelt Fisker med Tegn turde færdes, de høje Træer
paa Glacierne og i de Alleer, der førte ud til Broerne.
Østerbro og Nørrebro var af mindre Betydning, Vester
bro spillede større Bolle. Her laa omtrent Hus ved
Hus paa den nordre Side, lave Enetages Huse med
Kviste eller Frontespice og en lav Port, der førte ind
til Gaarden og til Slagteriet, som næsten uden Und
tagelse fandtes i disse Ejendomme. Derfor saa man da
ogsaa stedse blodfarvede Rendestene, blodplettede Fo r
tove, svinske og blodige Slagtersvende og -drenge, store
Bulbidere og smaa Slagtervogne med deres Indhold.
’) Vesterport var 12 Fod bred og 15 Fod høj og havde altsaa
kun 2—3 Fod paa hver Side af enVogn; Nørreport var 14 Fod bred
og 20 Fod høj.