542
Livet i København.
og tomme Pladser blev bebyggede. Bag- og Sidehuse
opførtes, Gaardspladserne blev indskrænkede, og mange
Værksteder, Pakhuse, Stalde og lignende Bygninger veg
Pladsen for Huse med Beboelseslejligheder. I 1838 op
gaves Byen at have 3276 bebyggede og 55 ubebyggede
Grunde, dens Forstæder 320 bebyggede og 241 ubebyg
gede (Statist. Tabelv.), og ved at udstykke disse sidste
naaede man til at faa Matrikelnumre som »Nr. 18 B
5 S 10«. Den stærke Bebyggelse medførte, at der op
stod en ny Levevej, den at være »Husejer«, noget, der
ikke var kendt i den gamle Tid, hvor kun en enkelt
Murmester (som Lytthans) drev Husbyggeriet lidt som
Spekulation.
Det karakteristiske for en moderne stor By, det
udviklede B u tik s v æ s e n , der udbreder alle Varer i
rigeste Mangfoldighed for Køberen, kendtes ikke den
gang. Nu søger Varerne Køberne, dengang søgte Købe
ren sine Varer med Undtagelse af dem, der bragtes
ved Dørene, af Mælkekuske, Tørvebønder og enkelte
andre Smaahandlende. Østergade havde dengang mange
Huse uden Butikker, i Frederiksberggade fandtes kun
et Par Kukkenbagere foruden en Bager, to Manufaktur
handlere, en Lysestøber og en Mel- og Grynhandler.
En enkelt Bude til et helt Vindue var noget aldeles
ukendt, og Belysningen gik paa denne Tid kun op fra
Tællelys til hængende Astrallamper. Det var i Aarene
lige før 1848, at den første Butik paa en 1ste Sal blev
indrettet paa Østergade, og at en entreprenant og senere
meget bekendt Modehandlerinde til stor Forbavselse for
Københavnerne udstillede en legemsstor, fint paaklædt
Dukke, der drejede sig rund t i hendes Vindue. I Aarenes
Løb tiltog Butikkernes Antal, og især efter at den uden
bys Bebyggelse var begjmdt, gik der en stadig Menneske
strøm igennem Frederiksberggade, Vimmelskaftet og
videre. »Ruten« opstod eller »Strøget«, hvor Butikkerne