Livet i København.
541
førte i 1851, Demarkationslinjen flyttedes i 1852, Tele
graflinjen Helsingør—København—Korsør—Fredericia—
Hamborg blev oprettet i 1853, udvidedes til Sverig i
1855 og fik eu dobbelt Ledning i 1856, Jæ rnbanen til
Korsør blev færdig i 1856. Det er i disse Aar, 1851—57,
at der blev lukket op for København.
Idet Byen blev trukken med ind paa de store Han
delsruter — hvad vi kan gøre os en god Forestilling
om ved at tænke paa, hvorledes en stakkels lille Landsby
i faa Aar hæver sig til en Købstad ved at blive Stedet
for et Jæ rnbaneknudepunk t; hvad der her sker i det
smaa, skete dengang med København i det store —,
blev den søgt af mange rejsende, og Gæstgiverierne
maatte efterhaanden til Dels gaa overtil at blive H o te lle r .
I 1832 havde Byen kun 3 Hoteller: »Hotel royal«, »Hotel
du Nord« og »Hotel d ’Angleterre«,men derimod en Mængde
Gæstgivergaarde, af hvilke de vigtigste, der alle var ned
lagte i 1857, var »Jydske Herberg«, »Lille norske Løve«,
»3 Roser«, »3 Ruller«, »Vinkanden«. De øvrige Gæst
givergaarde sank ned til at finde deres Indtægt ved
Besøg af Torvebønder og afgive Logis for Folk, der
ellers søgte Logihuse og Herberger. Steder som »3
Hjorter« og »Dannevirke« gik over fra at være Gæst
givergaarde til at blive Hoteller af 2den Rang; flere
smaa af dette Slags opstod ved Havnen, da den for
øgede Skibsfart og Dampskibstrafik sikrede deres Be-
staaen i denne Kant af Byen.
B yen selv havde ved Aarhundredets Begyndelse en
100000 Indbyggere og i 1845 en 127000. Plads til disse
fik man i Aarenes Løb derved, at de Huse, der bygge
des, blev større, uden at man dog drev det videre end
til Kælder og 3dje Sal. Det var først Husrækkerne i
Nikolajgade og Lorenzensgade, der indviede den ny
Bygningskunst med 4 Etages Steder tæt op ad hinanden.
Paa mange ældre Huse tilføjedes ogsaa Etager; Haver