544 / 650
538
Livet i København.
Kommer hertil Slagteriernes Tilbehør: Kvæghandel,
Lysestøberi, Tarmskraberi, Garveri, Svineæde, Reno
vation osv., vil man kunne forstaa, at den solbelyste,
brede Vesterbro ikke var noget nobelt Kvartér. Paa
den søndre Side fandtes et Par Vejrmøller lidt langt fra
Byen, men for øvrigt var Broen der indhegnet med et
højt Stakit; bag ved dette og helt ned til Kalleboderne
strakte sig nogle Slagteres magre Jorder, hvor Faar
græssede og en enkelt Reberbane var beliggende halvt
i det fri, halvt i Skur. Bebyggelsen paa denne Tid
skete særlig efter at Gasværkets Plads ved Kalleboderne
tillige med Anlæget af Gasværksvejen var bleven fore-
slaaet, men blev først betydelig, efter at Jærnbanegaarden
var flyttet bort fra sin første Plads imellem Tivoli og
Tømmerpladsvejen. Det landlige Præg var gennem-
gaaende, næsten for stærkt, paa den øde »Gamle Konge
vej« med dens Støv eller Søle. Enkelte virkelige Lyst
steder laa i Frederiksberg Allé, hvortil Indgangen førte
gennem »Jærnporten«, saasom Mægler Gersons simplere
Bygning, men mageløse Park og Have lidt forbi »Rund
delen«, paa hvis Grund nu »Alhambravej« og »Hauchs-
vej« findes, og »Sans-souci«, hvis store Have og Marker
endnu 1884 kan give en Forestilling om den Landlighed,
der bragte Rigmænd til at søge herud fremfor ud ad
Strandvejen til. Men Alleen, som kun maatte befærdes
af Herskabsvogne og Fodgængere, var vanskelig at pas
sere for disse i daarligt Føre, havde tilmed dybe murede
Grøfter ved Siden og om Aftenen ikke en Lygte, saa at
man møjsommeligt maatte søge sin Vej fra Træ til Træ
eller benytte Haandlygter, der endnu efter 1840 ikke
sjælden kunde ses udenfor Byen. Vest for Søerne laa
kun enkelte Ejendomme, som »Vodroffgaard« med Mølle
bag St. Jørgens Sø og »Blaagaard« bag Peblinge Sø;
bag Sortedamssø strakte »Blegdammen« sig, hvorfra