540 / 650
534
Kommandanten og Magistraten.
sige med Hensyn til Byjordernes Bebyggelse. — Paa
Forslaget om Nedsættelse af en Kommission blev der
slet ikke svaret.
I Resten af Grev Sponnecks Levetid blev der ikke
skrevet slet saa meget frem og tilbage mellem ham og
Magistraten, som tidligere. Kommandanten var jo nu
en gammel Mand og maaske knap saa stridslysten som
før, — og Militæretaten havde desuden i sin Kamp med
Magistraten allerede fundet en anden Anfører. Ude fra
Kastellet aabnede i disse Aar Oberstlieutenant Scheel et
nyt Felttog mod Byen og dens Jorder, særlig mod
Fælleden ved Østerbro, og Magistraten var i flere Aar
fuldt optaget af at hævde Byens Rettigheder over for
ham og hans Efterfølgere. Midt under disse nye Stridig
heder døde Grev Sponneck d. 3. Sept. 1740.
Hvis det er en Ros for en Embedsmand at vogte
saa ensidigt som muligt over sin egen Etats Tarv, saa
fortjener Grev Sponneck denne Ros. Men hvis man
af en Mand i hans høje Stilling kan kræve et videre
Syn og større Almensans, saa ha r han ikke været Stil
lingen voksen. Hans Adfærd under den store Ildebrand
er i den Henseende fældende for ham ; her, hvor det
virkelig gjaldt noget, viste han sig ude af Stand til at
føre Kommandoen; og hans Mangel paa Forstaaelse af,
hvad der i dette Øjeblik var væsentligt, og hvad der
var ligegyldigt, bidrog utvivlsomt til at forøge Ulykkens
Omfang. Men af den Karriere, han trods disse Mangler
gjorde, er det tilladt at slutte, at han ha r været en
typisk Repræsentant for det 18. Aarhundredes militære
Aand, og som saadan fortjener han vel at kendes.
Magistraten havde i disse Aar en vanskelig og be
klagelsesværdig Stilling. Hele Landet var efter et Aar
hundredes Krige nedsunket i den dybeste Forarmelse, og