Livet i København.
539
man om Natten hørte Hundene gø og Vægterne tude i
deres H o rn1).
Alt dette var uforandret i største Delen af dette
Tidsrum. Et enkelt Hus kunde rejse sig, men det fyldte
ikke meget, især da der ikke her maatte bygges Grund
mur eller højere end 1ste Sal. Paa Vesterbro fandtes
af Bygninger med nogen Anseelse kun Vesterbros Teater
(i Alleen), »Skydebanen«, »Bjørnsdal«, Bager Pipers
Gaard og Prices Teater. Begyndelsen til en Forandring
skete, da det store Sted paa Hjørnet af Bagerstræde og
Broen blev opført i 1844. Anlæget af Tivoli var det
første Brud paa Aflukningssystemet. Idet der skabtes
et Forlystelsesetablissement paa Fæstningens Glacis, blev
Forestillingen om dennes Urørlighed brudt. Befolknin
gens Forøgelse kom til, Anlæget af Jæ rnbaner, Krigs
kunstens nye Fordringer; og da Demarkationslinjen blev
trukken nærmere ind til Byen, rejste Forstæderne sig
hurtigt.
Da Befolkningen i 1840 var omtrent 121000 Men
nesker, i 1857 148000, og Byen allerede i 1840 var godt
bebygget, kan man regne, at der i disse Aar rejste sig
Bygninger i Forstæderne til 25000 Mennesker. Og denne
Befolkning fordrede til sit Underhold Værksteder og
Oplagsrum, men tillige Forlystelsessteder og Kommuni
kationsmidler, saa at der nu udviklede sig et forhen
ukendt Folkeliv og Røre udenfor Byen. »Rosenlund«2)
og »Alleenberg«, som ved 1830 blev holdt af en Madam
Lynge, før Kehlet overtog og udvidede det, tillige med
enkelte andre Traktørsteder, hvor man fik »Vand paa
0 Jvf. i en af Ingemanns Aftensange Linjen: »Paa Dammen
fjerne Vogter gaar«.
2) I 1810 indrettede Kehlet sin Chokoladefabrik paa Rosenlund.
Det blev i 1831 et søgt Forlystelsessted, og i 1842 byggede han selv
en Dansesalon, da det ikke lykkedes ham at faa den opført paa
Aktier.
36*