526
Kommandanten og Magistraten.
underskrev paany en Revers »i kraftigste Maade«, at til
Aar 1731 skulde Bygningen »ufejlbarlig og uden videre
Anstand at søge« blive nedrevet. Men i Høsten 1731 stod
Huset der fremdeles, og Kommandanten er lige ved at
fortvivle. Han har nu opgivet selv at komme nogen
Vegne med denne uforstyrrelige Vognmand, der lover
alt og intet holder, og han maa nu bede Magistraten
om Hjælp. Trods mange Paamindelser ha r Lars Larsen
endnu ingen Anstalt gjort til at fjerne Bygningen, skriver
Grev Sponneck d. 16. Juli til Magistraten. »Han har
nu ovenikøbet uden mit Vidende ladet sin Byggeplads
indhegne. Ogsaa denne Indhegning har han lovet mig
at forandre, da den er til Hinder for
Corps de Guarde;
men heller ikke dette Løfte ha r han opfyldt«.. Kom
mandanten beder derfor Magistraten, at den nu vil tage
sig af ham. — Man forstaar efter dette fuldt vel, at
Kommandanten ikke har følt sig tilbøjelig til »for Lars
Larsens Skyld at tage sig noget Ansvar paa Halsen«.
Men Magistraten ha r næppe været ivrig for i denne
Sag at tage Kommandantens Parti imod Vognmanden.
Thi den indsaa meget vel, hvorhen hele denne Strid
om Raadighedsretten over Bymarken sigtede: hvis Kom
mandanten fik sin Vilje ført igennem, vilde det betyde,
at alle de udenbys Jorder blev underlagt Militæret, og
Borgerne stod i Fare for ganske at miste deres gode
Markjorder. For i Tide at sætte en Stopper for disse
Overgreb besluttede Magistraten at lade optage et nøj
agtigt K o rt over alle Stadens Jorder og derpaa søge
dette forsynet med kongelig Stadfæstelse. Udarbejdelsen
af dette Kort blev overdraget Kæmneren og tre af Stadens
32 Mænd, medens de to markkyndige Magistratsmed
lemmer, Borgmester Rasmus Byssing og Raadmand
Lauritz Fogh, skulde paavise de Steder og Pladser, som
tilhørte Byen.
Magistraten fortjener al Ros for denne forstandige