530 / 650
524
Kommandanten og Magistraten.
vide, at han ikke er forpligtet til at give Svar til nogen
anden end til Hans Majestæt Kongen. Han havde set
sig nødsaget til ved Vagtens Hjælp at forhindre Lars
Larsen i hans Forehavende, da denne greb langt videre
om sig, end han havde Lov til, og havde begyndt at
opføre en Staldbygning »gleicli einen Ladegaard«, som
det hedder i Skrivelsen, hvor det danske Ord pludselig
er løbet Kommandanten i Pennen. Lars Larsen er alt-
saa kun sket sin Ret, »ikke at tale om hans imod mig
udviste grove og importune Opførsel, der vel havde gjort
ham fortjent til en helt anden Behandling«. Hvad det
er, Lars Larsen ellers har gjort ham, faar vi ikke at
vide; men da Lars var Vognmand, er det rimeligt nok,
at han og Kommandanten var gamle Bekendte.
Deres Mellemværende gik nu til Kongens Afgørelse,
og som sædvanlig søgte den højeste Myndighed at gøre
Ret og Skel til begge Sider. I en Skrivelse af 10. Aug.
1729 meddeler Kancelliet Grev Sponneck, at Kongen
ha r resolveret, at Lars Larsen skal have Lov at fortfare
med Opførelsen af det paabegyndte Fjæleskur og at be
hænge det med Tagsten. »Men som Hans Kongl. Majt.
ellers ikke gerne ser, at nogen af de afbrændte Køben
havns Indvaanere bygger uden for Byen, paa det ikke
derved skulde gives Anledning til at lade aabne og ube-
bygte Pladser i Staden, og foruden des samme Bygning
inden for Fortifikations Linien ej vel heller gør synderlig
Nytte«, saa skal Lars Larsen inden et Aar er gaaet atter
lade Bygningen nedtage og være betænkt paa at bygge
paa de ham i Staden tilhørende afbrændte Pladser.
Kancelliet nævner altsaa slet ikke det af Grev
Sponneck bestandig fremholdte Argument, at disse Byg
ninger uden for Byen vil være til Skade for Fæstningen.
Kancelliets Grunde til at forlange Huset nedrevet inden
et Aar er de to helt civile: Frygt for, at der skal blive
for mange tomme Pladser tilbage inde i Byen, og fader