524 / 650
518
Kommandanten og Magistraten.
linger
0111
sine underordnedes Kærlighed til Stillingen,
og for ham ha r det været vigtigere at holde fast paa
nogle hvervede Stympere af Garnisonen end at redde
Byen fra Tilintetgørelse. Byens Porte vedblev altsaa at
være fast tillukkede hele Natten og højt op paa deri
næste Dag, og de Beboere fra Byens Omegn, der var
ilede til for at hjælpe, maatte drage hjem igen. Byen
brændte uforstyrret, indelukket bag sine Volde og Porte.
Paa det kgl. Bibliotliek findes en haandskreven Be
retning af en samtidig om denne Ildebrand. Forfatteren
er den islandske Student Jon Olafsson fra Grunnavik,
der deltog i Redningen af Arne Magnussons Haand-
skriftsamling og selv saa en Del af sit literære Arbejde
ødelagt ved Ildebranden. En Oversættelse af hans is
landske Beretning om den store Brand er tryk t i »Danske
Samlinger« II.
Jon Olafsson er i disse bevægede Dage ogsaa bleven
opmærksom paa Kommandanten. Han omtaler hans
Forbud mod at aabne Vesterport og fortæller et og
andet om hans øvrige Virksomhed under B randen ,
hvoraf det tydelig fremgaar, at Kommandanten ganske
havde tab t Hovedet:
»Kommandanten Sponeck var tilstede
0111
Natten og var
saa ivrig i T jenesten, at han huggede lø s ej alene paa de Folk,
som ej vare a f Brandfolkene, men ogsaa paa selve B rand fol
kene og dem , der vare i Færd med at slukke Ilden og pum
pede Vandet op ved Vesterport, saa at de efterhaanden listede
hjem for ej der at modtage Prygl. V idste han tilsid st næppe
selv, hvad han gjorde.«
»Torsdag Morgen var mange Mennesker stim lede samm en
ved N ørreport med deres Ejendele. Men Kommandanten og
de under hans B efaling staaende vagthavende Soldater forbød
Folk, som vilde bjerge deres Gods, al bringe det op paa Vol
dene. Kommandanten hug lø s paa samme. Prinsen red et
kort Stykke bag ved ham og fik dette at se, og huede det ham
ilde; gav han saa enhver Lov til at bjerge sig, paa hvad Maade
han bedst kunde, og derved blev det.«